Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Afrikanderpolitik 320
endelig Ordning af de vanskelige Forhold, som var opstaaet i
Sydafrika som en Følge af den Politik, den sydafrikanske Republiks
Regering havde ført i mange Aar’. Ordene kunde jo tages som
en Trussel om Tvang, skønt de næppe var ment saaledes. Pretoria
Regeringen betænkte sig længe paa, om den skulde opfatte dem
saäledes, men saa blev den af andre Omstændigheder tvunget
dertil. Boereme ved Grænsen blev utaalmodige over at skulle ligge
dér uvirksomme i et forfærdeligt Vejr og vilde frem og slaas eller
hjem igen. Det sidste vilde føre til en ren Fiasko, saa heller
bryde Broen af og gaa frem. Den 9. Oktober sendte Reitz
sin afsluttende Depeche, hvori han forlangte, 1) at alle
Stridsspørgsmaal skulde sifgøres ved Voldgift, 2) at de engelske Tropper
skulde trækkes bort fra Grænsen, 3) at alle Tropper, der var
ankomne til Sydafrika siden 1. Juni, skulde sendes bort igen, 4) at
ingen ny Tropper maatte landsættes, 5) Svar inden 5. Oktober
Kl. 5. Intet Svar eller Afslag vilde blive betragtet som
Krigserklæring. Det var Reitz’s sidste diplomatiske Mesterværk: han
lagde Ansvaret for Krigserklæringen over paa den engelske
Regering, fordi den ikke vilde rømme engelsk Territorium og ikke
hindre engelske Tropper i at lande i engelske Havne!
Præsident Steyn fulgte ganske i Reitz’s Spor, uagtet der jo
ikke var mindste Strid eller Forvikling mellem England og Oranje
Fristaten; ogsaa han stillede Fordring til Milner om, at de engelske
Tropper skulde trækkes bort fra Grænsen, han udkommanderede
engelske Undersaatter og erklærede sluttelig, at Oranje Fristaten
stod Last og Brast med Søsterrepublikken.
Kap-Afrikanderne var i Knibe. De vidste ikke, hvor de
skulde gøre af dem selv. Schreiner gik til Milner og sagde ham,
at de fandt Krügers Tilbud om de 7 Aar med Tilbehør i alle
Henseender tilfredsstillende. Milner tog meget køligt derimod.
Hofmeyer rejste til Pretoria og forsikrede Regeringen dér om
Kap-Regeringens og Kap-Afrikandernes Støtte, og i Pretoria-Bladene
berettedes, hvorledes han havde beset Stadens vældige
Fæstningsværker og forsikret sig om Kanonernes Skydeevne. Men heller
ikke det imponerede Milner. Saa fremsendte Afrikanderne i
Kap-Parlamentet i de sidste Dage af September en Adresse til den
engelske Regering, undertegnet af 52 Medlemmer og 5 Ministre,
hvori de udtalte Sympati for Transvaal og bad Regeringen for
Fredens Skyld henvise Stridsspørgsmaalene til en forenet
Kommissions Afgørelse; men straks efter kom en anden Adresse fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
