Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - H. Ch. Nielsen: Helge Rodes nye Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Helge Rodes nye Skuespil 338
ordentlig dygtig Karaktertegning og Stykket er rigt paa Træk, der viser,
hvor skarpt Forfatteren formaar at se.
Richard Ravn er fuldstændig ubetydelig og udvisket, men har for
øvrigt heller ikke andet at gøre i Stykket end at være Genstand for de
to Kvinders Kærlighed.
Ved Siden af ham staar Helen, den unge, halvt udviklede Kvinde, der
efter Borgs Sigende har „en Sjæl af Lys og Æter". Hvis der gives
saadanne Væsener, saa er det i hvert Tilfælde ikke lykkedes Forfatteren al
overtyde Læseren derom. Helen adskiller sig ikke mærkbart fra eu
hvilken som helst mere normalt konstrueret ung Pige, der uprøvet og
uberørt endnu ejer Sindets Blankhed.
Stefans Moder, Magda Børresen, er derimod et Skridt henimod en
levende Realisme, selv om Forfatteren ikke er naaet længere end til en
nødtørftig Tegning af en mishandlet Natur. Hendes psykiske Forkrøbling
er tegnet for udelukkende, med for grelle Træk. Han formaar endnu
ikke at lade Ondskab, Sygdom og Hæslighed slynge sig ind som Traade
mellem et Væv af ligegyldige og fortræffelige Egenskaber, saa man ser
det mærkelige Kunstværk for sine Øjne, der hedder en Menneskesjæl.
Denne Faible for de helt sorte eller helt hvide Figurer har
endogsaa affødt en saadan Skikkelse som Frida Stjernkrone der vilde være en
Pryd for et Kotzebuesk Stykke.
Talrige psykologiske Strejflys lader dog En ane, hvad Rode vil være
i Stand til, naar han engang bliver Herre over Stoffet.
Magda har fortalt, at hun læser meget i Bibelen, hun kommer
under Paavirkning af Vin og gamle Erindringer i en religiøs Ophidselse,
hvor hun taler i gammeltestamentligt Sprog; hun er den ivrigste til at
synge Salmer, men desuagtet er hun inderst inde uforandret den gamle
Hedning, der tænker paa Josua Petersen, som hun traf ved Foreningens
Juletræ.
Da Alfhild taler om at lade Helen komme til sin Slægt, der er
hellig, vækker det Uvilje hos Magda. Alfhild siger: „Prøver vi ikke seir
saa godt, vi kan, paa at komme tilbage?"
Magda.
Jo—o — Men saadan en Præst, som har været hellig fra han blev
født, til han gaar i Graven.
Det synes hende dog for meget af det gode.
Tegningen af Alfhilds Karakter rummer baade nogle af de fineste
og svageste Replikker, der forekommer i Bogen.
1 saadanne Scener som den citerede mellem hende og Ravn eller
i Opgøret med Stefan staar Billedet af hendes fine, bløde og hæderlige
Natur klart og fuldstændig for Læseren. Beundringsværdige er hendes
dejlige Replikker, da hun har faaet Efterretningen om Ravns Død.
Alfhild
fctadii* jamrende
Han var min Elsker. Det er min Skyld.–En eneste Gang. Saa
brød jeg. En eneste Gang blot.–- Nu har jeg faaet det igen. En eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
