Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Hørup
363
III
Det er ikke i „Rigsdagstidende", man skal studere Hørup som
Taler. I .Rigsdagstidende" ligner alle Talere hverandre. Det er
en forunderlig Evne. Stenograferne har til at udviske Talernes
Personlighedspræg. „Rigsdagstidende" er det mest søvndyssende
Værk, jeg kender.
Hørup var en udmærket Taler paa Rigsdagen, vistnok dens
bedste. Han hævede den parlamentariske Veltalenhed adskillige
Trin ivejret, og for Demokratiet var det en uvurderlig Styrke, paa
Rigsdagen at have en Mand, der gjorde dets Sag interessant ved
sin livfulde Form. Han hørtes altid, og mod Slutningen af sin
Rigsdagstid ærgrede han tydeligt Modstanderne ved at sænke
Stemmen til en saa sagte Tale, at de maatte anstrenge deres
Øren. Han talte under hyppige Afbrydelser, som han greb og
vendte mod Afbryderens Bryst. Saaledes engang, da Holstein
tilraabte ham: »Tag Ordene tilbage, saa er Sagen i Orden!" Han
svarede da: „Det ærede Medlem har tidt bragl sig selv i Orden
paa den Maade." Han talte tidt bedst, naar han var vanskeligst
stedt. En af de bedste Taler, han har holdt, er den om
Rets-reformen i Samlingen 1891—92, skønt han da havde hele
Stemningen imod sig, ogsaa i sit eget Parti. Og mangen Gang slog
han en Modstander flad og forvandlede en Helt til en Skrædder.
Vil man studere ham som Taler, skal man høre ham paa et
Folkemøde. Straks han viser sig paa Talerstolen, modtager man
et stærkt Indtryk af hans Personligheds Ejendommelighed. Han
ligner ingen anden. Det var et udmærket Billed, Stuckenberg fandt,
da han i en Sang kaldte ham „Klinten mellem Hveden". Og naar
han begynder at tale, forstærkes dette Indtryk ved den mærkelige
Modsætning mellem Maalets landlige Accent og den fuldkommen
kunstneriske Maade, hvorpaa han bruger Ordet. Talens pointerede
Form, Sætningernes faste Knaphed, deres plastiske Kraft. Man
bliver straks festlig tilmode, man giver sig tryg ind under denne
Talers Magt, han vil ikke kede sin Tilhører. Der er i Hørup en
Rædsel for Banaliteten, baade i Tanke og i Form; det mærker
Tilhøreren hurtigt. Alt, hvad Kong Midas rørte ved, forvandlede
sig til Guld. Ethvert Emne, Hørup behandler, selv det mest
kedsommelige, bliver ved en Trolddom skinnende nyt. Jeg tror, han
kunde tale om den mellemkommunale Beskatning, saa en Sten
skulde høre efler.
Det er som Agitator, Hørup har udfoldet sine Evner rigest, •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
