Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Hørup
365
ned til meget dybe Indtryk i Hørups Sind, for at forklare Styrken
af dette Instinkt. Denne stolte Søn af Almuen, der 15 Aar
gammel ved en ministeriel Ordre blev optaget paa Friplads i
Metropolitanskolen, hvor han kom i Selskab med ^Embedsmændenes og
det rige Bourgeoisis Sønner, har tidligt følt sig som en fremmed,
han har i sit Hjerte optaget den samme Verden af Smerte og
Alvor som den, der fylder en ærekær jødisk Drengs Sind, og af
denne Bevidsthed har han suget Ensomhedens Styrke, indtil han i
sit Indre har hørt Stemmen, der kaldte ham til Strid.
Hans Agitation kan antage den højeste Voldsomhed, stige til
Brutalitet, Kynisme. Efter Udstedelsen af det første Provisorium i
1877 sagde han ved en Grundlovsfest i Lejre:
Det skal ej ske, at den dummeste og unyttigste Race i Landet,
denne Race, der siden Grundloven har groet i Skyggen af vort Folkeliv,
som Svampene gror i Skyggen af Skoven, uden anden Livsgrund end
den, at der ingen Sol var og intet Lys, ingen Sol i deres Sind og intet
Lys i deres Hjerte til at skønne andet end deres egen Fordel — sikkert
og vist, de skal ikke regere over os. — — —
Der skal Aar, ja Slægter til, for at dække det igen, som de nu
har gravet mellem sig og os.
Bag denne Tale ligger det stærke Indtryk af det første
Retsbrud. Senere da Retsbrudet blev en permanent Tilstand, antog
Hørups Agitation andre Former. Hyppigst blev det nu dens Maal
at forfølge alt Skin, Skinforfatningen, Skinfriheden, for ad den Vej
at vække de Indifferente og klare Tankerne for dem, der kun
tænker halvt og overfladisk. Han gjorde som Wessel, forvandlede
Heltene til Skræddere, trak Samfundsbevarelsens og Patriotismens
Heltefagter ned i en lavkomisk Sfære. Han stillede Tingene paa
Spidsen, afslørede Konsekvenserne, blottede Hykleriet, tog
Paradokset og Karikaturen i sin Tjeneste. Jeg mindes en Vending, der
kan staa som Eksempel paa hans Metode. For at skildre en Side
af Skinnet, brugte han engang det udødelige Udtryk
„Friheds-faget". I dette Udtryk har man hele den Karikatur af et
offentligt Liv, der fremkommer, naar Folk gemmer deres politiske
Overbevisning i Dagligstuens Hemmelighed, og Udøvelsen at de
statsborgerlige Rettigheder bliver en Bestilling, der betros nogle dertil
egnede Skrigehalse. Enhver, der har haft en Smule Ansættelse i
Faget, kender Stemningen, der slaar ham i Møde: I Skumringen
en Tak og et Haandtryk, men i Dagslyset dette Skraal: Det er
en Bladskriver, rør ikke ved ham med en Ildtang! Og saa, sam-
Tilskueren 1901 -24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
