Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Bernard Shaws Skuespil 382
Natur uden alt Drømmeri og uden Illusioner, en energisk Karakter,
hvis Lyst og Lidenskab er praktisk Arbejde, og som udhviler sig
efter Arbejdet ved en Cigar, lidt Whisky og en spændende
Kriminalhistorie; en ung Mand, en indtagende, men ret bedærvet
Døgenigt, har lagt noget Beslag paa hendes Følelser, uden at det
dog volder hende synderlig Vanskelighed at opgive ham; hun er
en retskaffen Natur med en udpræget moralsk Renlighedssans paa
Bunden af sin Sjæl. Hun, der er opvokset i en hel anden Sfære
end Moderen, stilles nu over for denne, som højrøstet og grovkornet
laver sig til Rette for i Kraft af sin moderlige Kærlighed myndigt
at gøre Krav paa Vivies datterlige Hengivenhed og Lydighed som
noget, der er hendes selvfølgelige Ret. Hun møder Modstand og
udbryder vredt: „Ved du, hvem du taler til, Mamsel?" Datteren
betragter hende roligt og svarer med to kolde, gennemborende
Spørgsmaal: „Nej. Hvem er du? Hvad er du?" Der følger nu
en med stor Kraft skrevet Scene, hvori Moderen fortæller Datteren
sit Livs Historie og djærvt hævder Berettigelsen af sin
Selvop-holdelses-Moral. Vivie opgiver efterhaanden det
Selvretfærdigheds-Standpunkt, ud fra hvilket hun begyndte Samtalen, og trods det
Chok, hun har faaet ved at blive vidende om sin Moders Fortid,
forstaar hun, hvorledes alt dette under Omstændighedernes Magt
kunde gaa til, og der bryder frem hos hende en Sympati med
Moderen, blandet med Beundring over hendes Væsens Styrke; —
„Du er stærkere end hele England," siger hun til hende. Dog
da Datteren senere erfarer, at Moderen, trods sin Rigdom, endnu
driver sin gamle Næringsvej, fyldes hun af Væmmelse, og hun iler
til London, til en Veninde, der har et Kontor for
Assurance-Beregninger, for som hendes Kompagnon at gore sine matematiske
Kundskaber frugtbringende. Hun vil afbryde al Forbindelse med
Moderen, og efter en sidste virkningsfuld Scene, hvor Vivie staar
fattet og kold, men ikke helt uvenlig over for det Kaos af
stormende Følelser og patetiske Godtkøbs-Ord, der møder hende fra
Moderen, skilles de for stedse: Moderen iler bort, smækkende Døren
harmfuldt til efter sig, og Vivie giver sig lettet og arbejdsoplagt
i Færd med sine Beregninger.
Forholdet mellem Moder og Datter, hele denne spændende
Kamp dem imellem, der er fremstillet med overlegen psykologisk
Forstaaelse, er Stykkets Hovedmotiv. For øvrigt rummer Skuespillet
en bister Verdenskundskab; og skønt det hele vanskelige Emne,
med dets lidet renlige Bi-Episoder, mister meget af sin Uhygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
