Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernard Shaws Skuespil
383
ved Karaktertegningens Livfuldhed og Dialogens Vittighed, forstaar
man, at Forfatteren har indordnet dette og det foregaaende Stykke
(tillige med The Philanderer) under Kategorien Umpleasant Plays.
V
Bernard Shaw fører i sin Forfattervirksomhed en stadig Kamp,
med pludselige og heftige Udfald, mod al Romantik, som han
kalder „det store Kætteri, der bør udryddes af Kunsten og Livet",
og som efter hans Opfattelse vil sige en Dyrkelse af
virkeligheds-modsigende eller sandhedsfordølgende Idealer. Hvor han tror at se disse
falske Idealer, er det ham en Lyst med djærve Ord eller med en
munter Vittighed eller en højrøstet Latter at rive Masken af dem.
Hans Opfattelse af Ibsen er underbygget af dette Had til falsk
Idealisme. Thi Kvintessensen af den norske Digters Virksomhed er
ifølge Shaw netop Paavisningen af den Trældom under falske
Dyds-Idealer, hvorunder Samtiden lider. I en Skikkelse som Brand
ser Shaw knapt og tørt en vildledt, hvis umulige, derfor usande
Idealer faar ham til at begaa Skyld paa Skyld ved sin Haardhed
mod Barnet, mod Hustruen, mod Moderen: „idet han stiger højere
og højere i Troskab mod sit Ideal, styrter han dybere og dybere
i morderisk Grusomhed"1.
I de to nysomtalte Stykker peger Shaw paa forskellig Maade
paa, hvad der kan rummes af Uhygge bag Samfundets almindelige
Respektabilitets-Ideal. I et andet Skuespil, Arms and the Maa.
søndersnitter han under megen Lystighed og Skæmt det romantiske
Kriger- og Helteideal, som det har dannet sig i et ungt Kvindesind,
hvis oprindelig gode Naturlighed har lidt stærk Skavank ved
sværmerisk Drømmeri. Handlingen i dette Stykke er henlagt til
Bulgarien under og efter dets kortvarige Krig med Serbien i 1885.
og ved forskellige groteske Træk er Nationen søgt karakteriseret
1 Denne en Ikke-Skandinavs nøgterne Opfattelse af Brand-Skikkelsen, en
Skikkelse, der er udsprunget og formet af særlig nordisk Aandsliv, har sin
store folke-psykologiske Interesse. Det samme gælder Shaws Bemærkninger oin
de Ibsenske havarerede eller lidende Drømmere, hvis potenserede Fantasiliv
ifølge ham virker ganske fremmedartet paa Englænderne. Om Peer Gynt siger
han med fuld Ret: ,Han drømmer, som ingen Englænder drømmer*. Og han
tilføjer, vistnok med lige saa megen Ret: „Skønt Antallet af Personer, der sløser
deres Liv hen over Romanlæsning i England, maa være frygtelig stort og
rime-ligvis er i Stigning, har vi dog ingen Ulrik Brendel, Rosmer, Ellida, Peer Gynt
eller noget, der overhovedet ligner dem*. (The Quintessence of Ibsenism).
•25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
