Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - H. Kidde: Menneskens Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Menpeskens Søn
Det lyste underligt i Herrens Øjne, som han stod dér med
Børnene, halvt som en frydefuld Glæde og halvt som en lønligt
vældende Graad. Han smilte med halvaaben Mund.
Saa sænkede han dem længere ned mod sit Bryst og hviskede
Velsignelsen over dem.
Men da skingrede en Stemme ham ind i Ansigtet:
,0 du! du velsigner Børnene, du siger: lad de smaa Børn
komme til mig! o du tifold forbandede Barnemorder!"
Jesu Øjne fløj op og ind i to gnistrende sorte Kvindeøjne. Foran
ham stod hun, høj og mager med det graa Haar flammende om
det gule Ansigt under det røde Klæde, med de nøgne
Knokkelarme rakte i Vejret med knyttede Næver og den sort- og
rødstribede Sørgekjortel bølgende om det magre Legeme. Folket veg
forfærdet ned ad Skrænten, kun de unge Mødre trængte sig
ængstelige op efter deres Børn. Simon foer et Skridt frem.
„Simon! Simon!" kaldte Herren, trykkede Børnene ind i sin
Favn og gik frem mod Kvinden.
„Kvinde, hvorfor bander du mig?"
Kvinden veg uvilkaarligt et Fjed tilbage, hendes stive, luende
Øjne glippede; men saa foer hun skrigende op:
„Du forbandede, du forbandede! stir ikke paa mig med de
Øjne! mig har du ingen Ret til at stirre saaledes paa! Mig faar
du aldrig i Knæ, jeg kender dig for godt! Du, som taler om
Uskyld og Retfærd og selv er den største, den blodigste Synder
af alle! Du, som velsigner disse Mødres Børn og har myrdet
mine og mine Søstres Børn!"’
Da bøjede Jesus sig og satte Børnene ned, rettede sig tungt
og spurgte med sagte Stemme:
„Kvinde, er du fra Betlehem?"
„Ja, jeg er fra Betlehem! Ved du det saa? Tror du, jeg har
glemt det, fordi der gik tredive Aar hen? Tror du, jeg har glemt
hvor de sled mine Børn fra min Favn og slagtede dem for mine
Øjne? Tror du, jeg har glemt de Skrig, der genlød fra Betlehems
Fjælde paa hin Kong Herodes’ Dag? Du forbandede, hører du
Profetens Ord: „En Røst blev hørt i Rama, Veklage og bitter
Graad, Rachel græd over sine Børn, hun vil ikke lade sig trøste
over sine Børn, for de er ikke mere!" Hører du: de er ikke mere
— og jeg vil ikke lade mig trøste! Længe nok har jeg fulgt dig
og lyttet til din søde, løgnagtige Tale, men nu, nu da du
velsignede disse Mødres Børn, nu maatte jeg skrige ud for disse lyttende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
