Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - W. Sørensen: Vor Stenalders Tvedeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Vor Stenalders Tvedeling
udviklingen i Menneskehedens tidligere Tid. Men for at kunne gøre
dette er det øjensynligt den første Betingelse at kunne bestemme,
hvad der er ældre og hvad der er yngre, bl. a. ved at lægge nøje
Mærke til, hvilke Ting der følges ad i Fundene og hvilke ikke.
Og derfor maa Arkæologien som Videnskab dateres fra Trediverne
i forrige Aarhundrede, da Thomsen — som derfor er Grundlæggeren
af denne Videnskab — indsaa og fik andre til at indse det
grundlæggende i den store „Tredeling": Sten-, Bronce- og Jernalderen.
Indtil da havde Oldsagerne været sammenblandede i den mest
kaotiske Forvirring; men nu fik man et fast Udgangspunkt, hvorfra
man kunde bygge videre. Naar man hører, hvorledes en fra
Begyndelsen fattig Mand ved Dygtighed i Løbet af sit Liv har naaet
til stor Rigdom, da er altid den Del af Beretningen den mest
fængslende, som omhandler den Tid, da han lægger Grunden til
sin Formue. Thi det er de første Tusinder, der er de
vanskeligste. End tydeligere ses dette i Menneskehedens Historie: Hvilke
kolossale Fremskridt er der ikke gjort i det 19de Aarhundrede, og
hvor smaa synes i Sammenligning hermed de Fremskridt, som
Menneskeheden har gjort under sit første langvarige Ophold her i
Europa. Thi med et rundt Tal har vel Mennesket levet i Europa
i hundredtusind Aar, idet det kendes i Frankrig og andensteds i
den „palæolithiske Stenalder" fra den forrige Jordperiode, da det
levede sammen med udryddede eller fra Europa længst forsvundne
Dyr: Huleløve, Hyæne, Mammuth, Næsehorn, Kæmpehjort,
Moskusokse (og Rensdyr). Sammenlignet hermed er Bebyggelsen af
Danmark foregaaet i en sen Tid, i Begyndelsen af den „neolithiske
Stenalder", idet vort Land kun har været beboet i faa
Aartusinder. De kulturelle Fremskridt, der foregik i den uhyre lange
Tid, den første har varet, synes nemlig meget smaa: i (Begyndelsen
af) vor forholdsvis sene Stenalder havde Mennesket tæmmet Hunden
og lært at låve Lerkar, medens man i den palæolithiske Tid ikke
holdt Hund og næppe kendte Lerkar. Netop i den neolithiske
Stenalder falder da det største kulturelle Fremskridt, som
Menneskeheden nogen Sinde har gjort i Europa: Kendskaben til Kvægavl
og Agerbrug. Forstaaelsen af denne Forandring er da et betydeligt
Fremskridt i Arkæologien.
De smukt forarbejdede Flintsager, som findes her i Landet,
har længe været kendte, længe førend man kom paa det rene
med, at de var menneskelige Redskaber fra en længst svunden
Tid; og først af Thomsen kunde de endeligt fastslaas som saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>