Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - A. Friis: Schimmelmannske Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schimmelroannske Breve
421
schimmelmannske Hus’ æstetiske Interesser og litterære
Mæcenats-virksomhed at kende, Baggesens og Schillers, Niebuhrs og
Reinholds Navne gaar idelig igen, men ogsaa Brevenes politiske
Indhold er rigt. Baade Grevinde Charlotte og Louise Stolberg fulgte
ivrig med i indre og ydre Politik, deres politiske Sympatier og
Antipatier var udprægede, men Charlotte Schimmelmann var
mindre skarp og mindre ensidig i sine Domme, og hun havde
større praktisk politisk Forstand. Hendes Breve er derfor som
historisk Kilde lettere at bruge end Louise Stolbergs, de har et
Pius i Retning af Paalidelighed, men maaske et Minus i
Aand-fuldhed.
Det er just saasanne Breve, vi hidtil har savnet for Tiden
efter 1784, og det maa beklages, at Pladshensyn kun har tilladt
at medtage saa forholdsvis faa. Jo nøjere man kan følge en slig
Brevrække, desto større er dens Værdi; man faar derved et langt
sikrere Skøn over, hvorledes Svingninger i Bedømmelse at Personer
gradvis opstaar, og man kan se mange Begivenheder vokse frem.
Men hvad der gives, er vigtigt. For blot at nævne et Par
Eksempler: der er ypperlige Situationsmalerier fra Foraaret 1784,
den store Ændring med Personer og Forhold efter A. P. Bernstorffs
Tilbagekomst er skildret med Kraft og Klarhed. Brevene fra
Halvfemserne viser, hvor mærkelig vaklende den litterære Adel kom
til at staa overfor det ny revolutionsfødte, der ogsaa herhjemme
satte Sindene i Bevægelse. Vi er midt i Brydningen mellem „den
offenlige Mening og Statsmagten", og mellem Livsanskuelser af
højst forskellig Natur. En mærkelig Bemærkning i Brev af Januar
1790 aabner vide Perspektiver. „Bernstorff a dit hier å la cour
que Rousseau étoit un scélérat, mais chut la dessus. „Ce scélérat
est å peu pres mon saint" skriver Grevinden.
Hvor males ikke Tilbagegangen efter Bernstorffs Død i Brevene
— og saa meget betydningsfulde, er disse Udtalelser, som det efter
det nysnævnte vil forstaas, at Charlotte Schimmelmann kunde se
med Kritik paa Bernstorff. Et Aar efter hans Død skriver hun
om, hvorledes alt er forandret, hvorledes hendes Mands
Arbejde er langt mindre tilfredsstillende end før, hvor meget han
og Bernstorff var for hinanden. Og hun fortsætter: „Enfin c’étoit
un commerce d’idées, de principes, de sentimens; c’étoit de la
discussion, de la chaleur, du zele, un aperçu en grand, enfin un
coup d’oeil commun, tout est tombé å plat, et le jeune homme,
der durch Bernstorff gehoben wurde, sinkt und muss sinken."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
