Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn til de latinske Citater hos Holberg og det af Kroman
nævnte .Soli deo gloria", der kan grine os i Møde fra en gammel
Bilæggerovn, kan vi da i alt Fald kun komme til at indrømme
meget faa Timers Latinundervisning, hvis man ikke vil nøjes med
den simple Udvej, som man jo allerede er kommen ind paa, i
Udgaver af ældre Forfattere i Fodnoter at oversætte alle saadanne
Citater; de staar jo desuden alle i Konversationsleksika og
Fremmedordbøger. — Der var en Tid, da enhver Mand for at kunne
begaa sig i det praktiske Liv maatte have et skarpt Sværd ved
Lænd og være øvet i dets Brug; paa samme Maade var Latinen i
sin Tid nødvendig for at kunne være en Stridsmand i den litterære
Stat; den der ikke kunde svinge det, regnedes til den aandelige
Pøbel. Men Tiderne skiftede: Slagsværdet blev til en Paradeslire,
som man tog frem ved højtidelige Lejligheder for at pynte sig
med — og som man nu passende kunde hænge op i
Kuriositetskammeret; den duer hverken til Forsvar eller til Pynt længer.
Andre forsvarer Bibeholdelsen af Latin dermed, at
Videnskabsmænd af forskellige Fag ikke kan studere deres egen Videnskabs
Historie uden at kunne Latin, da videnskabelig Litteratur hele
Middelalderen igennem og i de første Aarhundreder af den „nye Tid"
for største Delen var skrevet paa Latin. Hertil kan svares, at der
jo ikke er Grund til at bebyrde alle Drenge med et svært Fag,
fordi nogle ganske faa af dem senere bliver Videnskabsmænd —
og det er jo endda ikke alle Videnskabsmænd, der behøver eller
føler Trang til at gaa saa langt tilbage i deres Videnskabs Historie,
at de træffer paa latinske Skrifter. Da disse tilmed i Reglen ikke
er affattede paa ciceroniansk Latin, er meget af det, man netop i
Skolen lægger størst Vægt paa ved Latinundervisningen, ret
overflødigt ved denne Læsning. Nej, lad de faa Videnskabshistorikere
selv om at skaffe sig de fornødne Kundskaber i Latin, ganske som
de, der giver sig af med ældre dansk Historie, selv maa lære saa
meget middelnedertysk, som er nødvendigt til deres specielle Studium.
Men den latinske Grammatik? Kan de, der attraar en højere
Dannelse, gaa uden om den? I gamle Dage troede man, at det
latinske Sprog ved sin grammatiske Indretning stod højt over alle
andre, og at dets Formrigdom, Regelmæssighed og klare logiske
Sætningsbygning var i særlig Grad egnet til at skærpe den unges
Tænkeevne. At Perfektum af amo hedder amavi, af deleo
delevi, af gemo gemui, af scribo scripsi, af sumo sumpsi,
af premo pressi, af cado cecidi, af spondeo spopondi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
