Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Litteratur egner sig ikke til Skolelæsning. Hvad Skolen kan give,
bliver for det første Grundlaget, den sproglige Færdighed, der er
Forudsætning for selvstændig Fordybelse i Litteraturen, for det
andet Kendskabet til et Udvalg af den gode Litteratur, et Udvalg,
der er afpasset for Ungdommen og er egnet til at højne dens
aandelige Niveau og sætte dens Tanker og Fantasi i sund
Bevægelse, og ikke mindst give den Smag for selv at søge sin
Læsning blandt de store Forfatteres Værker. Det er nemlig noget, vi
med Sikkerhed kan gaa ud fra ved at udvide Undervisningen i
nyere Sprog, at vore Elever faar Lyst til at læse videre i dem efter
endt Skoletid, medens vel nu knapt én af fem hundrede (bortset fra
Filologerne) aabner Homer eller Aiskhylos eller Cicero i deres senere
Liv for Fornøjelsens Skyld. I selve Skoletiden kan man, da ved
Engelsk den første sproglige Vanskelighed er saa ringe, temmelig
snart naa til at lære værdifulde Ting, og i de øverste Klasser vil
man, naar blot Tiden ikke afmaales alt for knapt, kunne naa
ikke saa lidt igennem af den virkelige Litteratur (foruden
Skønlitteratur ogsaa Historie, naturvidenskabelige og filosofiske Essays
o. desl.). Hverken i den tyske eller navnlig i den franske
Litteratur er der en saadan Rigdom paa den Art Værker, som netop
egner sig til Gennemgang i de fremmedsproglige Timer.
Ved Siden deraf er der noget, som man ikke maa
undervurdere. Sproget virker ikke alene gennem Bøger; det bør læres
paa en saadan Maade, at det for Eleverne ikke blot bliver et
Øjesprog, men et virkeligt Tungemaal til mundtligt Samkvem med
de indfødte. Bestræbelserne i denne Retning mødes tit med Haan,
som om det man vilde, kun var at lette Eleverne et fremtidigt
Hotelophold; man vil, siges der, „lære dem at bestille en Bøf og
betale en Bajer". Ja var det ikke andet, kunde man trøstig
overlade det til Livet at give dem, der kommer til at rejse, den Smule
Gloseforraad, der er nødvendigt til at klare sig. Men det drejer
sig om noget helt andet, om at vore dannede unge Mennesker,
naar de paa Rejser eller herhjemme træffer Udlændinge, netop
skal være kommet ud over saadanne Trivialiteter, saa de kan faa
en virkelig Samtale i Gang om det, der interesserer dem selv og
de fremmede. Man kan af én udenlandsk Ven, med hvem
Samtalen kan gaa nogenlunde frit uden hvert Øjeblik at gaa i Staa
paa Grund af sproglig Ubehjælpsomhed, lære mere og faa et
varigere aandeligt Udbytte end af ti Landsmænd, der er opfødte
med de samme Tanker og Synsmaader som en selv og daglig læser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
