Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bort fra ? Blad i moderne videnskabelige Arbejder! — overalt finder
man engelske Værker citerede. Det gælder ikke alene saadanne
Fag som Filosofi, Psykologi, Biologi — tænk blot paa den moderne
fra England stammende Evolutionslære og dens Indflydelse paa ikke
alene Zoologi og Botanik, men mangfoldige andre Grene af menneskelig
Viden: Antropologi, Etnografi, Sociologi o.s.v.: — men ogsaa andre
Omraader, hvor Englænderne ikke har Førerstillinger: i danske
medicinske Værker findes ikke saa faa Henvisninger til engelsk
Litteratur, og der vilde sikkert være langt flere, hvis Skolen havde
gjort noget mere for at lette Adgangen til den for vore Studenter.
Hvor tit hører man ikke Beklagelser, ogsaa fra Videnskabsmænd,
over at de selv paa egen Haand har maattet lære sig Engelsk og
derfor kun kan det mangelfuldt. De Teologer, der bryder sig om
at kende lidt til andre kirkelige Forhold end vore hjemlige, finder
i England en højst interessant Udvikling at forfølge. Blandt den
klassiske, orientalske og germanske Filologis saa vel som blandt
den almindeligt og sammenlignende Sprogvidenskabs Hovedværker
er ikke faa skrevne paa Engelsk. Den rivende Udvikling i de
amerikanske Universiteter maa man ogsaa regne med. Alt i alt
bliver det mere og mere nødvendigt for enhver Videnskabsdyrker
at være fortrolig med Engelsk, og intet andet Sprog har saa gode
Udsigter til at blive Videnskabens fremtidige Fællessprog, paa
lignende Maade som Latinen var det i gamle Dage.
Men foruden at enhver studerende saaledes gennem Engelsk
faar Adgang til en rig Faglitteratur paa sit eget Omraade, aabner
dette Sprog ham jo ogsaa Døren til en Verden af allerstørste
Betydning for hans almene Dannelse. Alle vigtige Spørgsmaal findes
dér behandlede, hyppigt lige saa klart fremstillet som hos
Franskmændene, ofte tillige lige saa grundigt og indgaaende som hos
Tyskerne, i Reglen med en hos andre Nationer ukendt
Sammensmeltning af Frisind og sund Konservatisme. Og saa selve
Skønlitteraturen: en Bogverden, der rummer Hamlet og Henry IV,
Paradise Lost og Tom Jones, Prometheus Unbound og Don Juan,
Tam o’ Shanter og Lines composed above Tintern Abbey, Vanity
Fair og On Liberty, Sartor Resartus og David Copperfield, The
Ring and the Book og Songs before Sunrise, Maud og Barrack
Room Ballads (o.s.v. o.s.v.) behøver ikke at sky Sammenligning
med nogen anden i Verden; enhver Smag og enhver Stemning
kan der finde noget af det ypperste for sig. — Om dette da skal
læses i Skolen? Noget af det, ja; andet af den højeste og dybeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
