- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
447

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bidrag til Skandinavismens Historie

447

en eventuel 2den slesvigsk Krig, men simpelthen fordi man ikke
kunde begynde andensteds1.

Plougs Tanker herom faldt i god Jord hos Kong Oscar den
Iste, hvis Betydning for den skandinaviske Sag Hr. Clausen sikkert
vurderer for lavt. I al Fald har det stødt mig i hans ret udførlige
Omtale af Studentermødet 1856*, at se oversprungne denne
Konges berømte Ord „hådanefter år krig, skandinaviske
bröder emellan, omöjligt". Er dette sket forsætligt, og i saa
Fald hvorfor? Disse Ord huskedes længe, og har jo endog været
fremdragne i Firserne som en Mindelse om, at Svenske og
Nordmænd burde forliges bedre. Ligeledes har Forfatteren forbigaaet
Kongens Ord „våra svärd stå redo til gemensamt försvar". Dette
er saa meget mere besynderligt, som Kong Oscar jo kort efter viste
i Gerning, at det ikke var en Skaaltalefrase, men et Ord, han var
villig til at handle efter.

Under Studentermødet havde Ploug en Privataudiens hos
Kongen, ud af hvilken der sprang en Forbindelse mellem dem, om
hvilken der hidtil intet har været Offentligheden bekendt. Selv
over for sine nærmeste var Ploug meget sparsom med Meddelelser
om hin Samtale med Kong Oscar, og jeg skal derfor ikke kunne
sige noget bestemt om, hvor vidt Hr. Clausen har Ret i sin Pag. 142
meddelte Formodning om, at Sturzenbecker og Ploug alt i Juli
1856 har tilstillet Kongen et Udkast til en Alliancetraktat.
Nærmest maa jeg dog antage, at det beror paa en Misforstaaelse
af det paaberaabte Brev fra Sturzenbecker, idet Ploug dengang
næppe har fundet Øjeblikket egnet dertil. Først under Kronprins
Carls Besøg her i København i September s. A., modtog han
gennem denne en Opfordring fra Kong Oscar til at sende ham
en Redegørelse for sine Tanker om en Realisation af Planerne om
en nordisk Union. Ved samme Lejlighed havde Ploug en længere
Samtale med Carl om den nordiske Sag, efter hvilken ogsaa denne
bad ham holde sig å jour med, hvad der passerede i den hernede.
Efter disse Opfordringer tilskrev Ploug først den 6. November
Kronprinsen og senere — den 8. December — Kongen. Koncepterne

1 Jvnf. hermed Plougs ledende Artikel i „Fdl.» Nr. 186 for 13. August
1862, hvor dette præciseres nærmere.

* Forfatterens Skildring af dette begynder med den snurrige Fejltagelse,
at Const. Hansens .kendte Billede" forestiller Ankomsten til Stockholm. Billedets
Emne er: Studenternes Hyldest til Kong Oscar paa Drottningholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free