Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Bidrag til Skandinavismens Historie 454
bunden i et Forhold til en Slegfred. Løsningen af det uværdige
Baand er Betingelsen for dets egen — om man tør sige: personlige
— Udvikling, men ogsaa for den Forening, der kan højne dets
Liv end mere. Dette Billede er ikke noget Paahit af mig; Ploug
bruger det flere Gange selv. Paa Upsala Tinghøje taler han om
det „polske Ægteskab", som Danmark nys har indgaaet
(Forfatningen af 2. Oktober 1855); ved Nordisk Højtid 1862 synger han
længe nok har vi strakt os i Afmagtens Døs
og sat fremmede Friller paa Skød
og nogle Aar efter (i Digtet „Til de danske Kvinder")
og den fik aldrig Manddom, som bort sin Ungdom drev
i Bolerskab med Holstens Ridderfrue.
Over for denne Tankegang staar Skandinavismens Historieskriver
forunderlig uforstaaende. Han har dannet sig et Billede af Ploug
som en god dansk Mand, hvis Følelse for vor egen Sag er dyb
og oprigtig, men som nærmest ikke er nogen god Skandinav, idet
han vil misbruge den nordiske Sag i vore nationale Formaals
Tjeneste. Og ud fra dette selvdannede Billede fælder han i Ord
saa stærke, at de ikke hører hjemme i en saglig historisk
Fremstilling, en Fordømmelsesdom over den plougske Skandinavisme.
1 den sidste Halvdel af Bogen summer det én om Ørene med
Udtryk som „egenkær", „egoistisk", „snæversynet" o. a. lign.
Det havde været ønskeligt, om Forfatteren havde brugt
lidt mindre stærke Udtryk og saa til Gengæld sat sig nærmere
ind i det, han skriver om. Efterhaanden som de Traade, han
skal samle i sin Udvikling, bliver flere og flere og dertil mere
sammenfiltrede, taber han Overblikket og falder hvert Øjeblik i et
Hul; men hans Domme bliver samtidigt mere og mere suffisante i
Tonen1). Det fremgaar af den foran refererede Memoire af 8.
December 1856, at Ploug saa lidt har villet misbruge Skandinavismen
i dansk Politiks Tjeneste, at man mulig med større Ret kunde
1j Side 143—144 udtaler Forfatteren saaledes, at den Sympati Hall i
1860 nærede for en Alliance er, som han udtrykker det, ,lige til al forstaa",
nu da Holstens Udsondring af Fællesforfatningen var bebudet ved Reskr. af
6. Novbr. 1858 og var gaaet ind i hans politiske Program (udhævet af
mig). Dette er næppe rigtigt. Holstens Udsondring gik først ind i Halls Pro-
gram i 1861 ved den store Adresse og Lehmanns Indtræden i Kabinettet, medens
Reskr. 6/u 1838 nærmest var Hall aftvunget af Tyskland, hvor det fandt en i
det hele gunstig Modtagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
