Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Skandinavismens Historie 453
sig, og mener, at det Liv, der kom i den skandinaviske Diskussion paa
den Tid, skyldes den. Det er at gøre for megen Ære af den. Den
skandinaviske Diskussion var allerede i fuld Gang, og, som man vil se,
handledes der bag Kulisserne. Den Blixen-Fineckeske Pjece
„Skandinavismen praktisk", som Hr. C. ganske vilkaarligt henfører til Marts 1857,
var allerede udkommen i Januar s. A., og den Opsigt og Bevægelse,
som den vakte, var vistnok den nærmeste Anledning til v. Scheeles
Depesche. Hr. Clausen raillerer overlegent over den „vilde Harme",
denne vakte hos de danske Skandinaver, og over hvor „uendelig
grov" Ploug blev mod Ministeren1), særlig fordi denne spydigt
havde betegnet Skandinavismen som „denne saa poetiske Idé".
Her er vist noget, Forfatteren misforstaar. Ordet „poetisk" sigter
ikke, som han synes at tro, til Ploug eller Barfod, men til Kong
Oscar personlig, der jo som bekendt var Dilettant som Digter.
Dette forstod Kongen meget godt, og der blev derfor i Lagerheims
Svarnote — der er konciperet af Oscar selv — indrykket en
speciel Ripost derpaa (Ordene: „Det er vor Pligt at fremhæve det
usædvanlige ved officielt at udtrykke sig paa denne Maade").
Saaledes rullede Stenen ned ad Bjerget, og Ploug, som Chr.
Winther dog maaske har haft nogen Grund til at sammenligne
med Sisyfos, kunde saa begynde at rulle den op igen. Men det
bør mindes, at naar det Øjeblik blev spildt, da den Tilnærmelse
mellem de tre nordiske Rigers Regeringer, som alle betydeligere
danske Statsmænd har anset for ønskelig, havde Chancer for at
kunne realiseres, saa skyldtes det væsentligt, at vi her i
København havde en holstensk Udenrigsminister, og naar Danmark
syv Aar senere stod som en Tigger for Sveriges Dør, saa var
Skylden ikke Plougs. Han havde gjort, hvad han formaaede, for,
at det skulde være anderledes.
Det var naturligt, at Begivenhederne i 1857 maatte skærpe
Plougs Blik for, hvilken Fare for nordisk Folke- og Statsliv der
laa i den fortsatte Bevarelse af det gamle danske Monarki. Medens
hans aarvaagne Nationalfølelse tidligt havde gjort ham til politisk
Skandinav, saa er det nu nok saa meget hans skandinaviske Følelse,
der driver ham frem i ultra-national Ejderpolitik. Han ser sit
Land som en Brudgom, der bejler til en ædel Kvinde, men er
’) At denne havde været under et vist Tryk fra Rusland, var selvfølgelig
dengang Ploug lige saa ubekendt som alle andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
