Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
Gustave Flaubert
hele Kuld og løses af en enkelt, en stor Aand og stort Menneske,
der har levet sin Slægts Liv, og havt den Aandens Klarhed, som
overskuer det hele og ser det væsentlige, en Goethe og en Flaubert.
Hos Goethe er den unge Mands Følelses-Metamorfose intimt
forbunden med en Smagsudvikling, en æstetisk Opdragelse. Det er
gennem Kvinder og Kunst, Wilhelm Meister lærer, dannes, modnes.
Men Wilhelm Meisters Lehrjahre er ikke blot en
Virkelighedsskildring, et Billede af Datidens unge Æstetiker, der dannes i Livets
Skole. Bogen er tillige et stort Læredigt, den giver en Række
betydningsfulde Vink: en Mand, som selv har levet sin Ungdom stærkt
og rigt, levet den paa godt og ondt, lægger sine Erfaringer aabne
for sine unge Venner.
I vL’éducation sentimentale" har Flaubert løst den samme
Opgave for en anden Tid og en anden Race. Men Flauberts Roman
har ikke den dobbelte Karakter som Goethes: den har ingen
Anvisninger, den er i al sin Rigdom paa Livskundskab oprindelig som Livet
selv, den bare fortæller om en ung Mand: saadan gik det ham,
saaledes henløb hans Ungdom, — det er en temmelig almindelig ung
Mand, denne Frederik Moreau, og han faar udrettet svært lidet,
og dog er det, som føler vi vort eget Liv gemt og oplevet i denne
Bog, saa rig og almenneskelig er den, og det er, som vi har kendt
Frederic Moreau lige fra den Morgen, vi træffer ham som ung
forventningsfuld Student om Bord paa den lille Seinebaad, til han
sidder som graanet Ungkarl, fri for enhver Illusion og med sin
mangeaarige Ven og Fjende Deslauriers mindes sin Ungdom, — vi
har følt, hvordan han lidt efter lidt er blevet en anden, uden at
vi kan se hvordan. Der er i „L’éducation sentimentale" den samme
naturlige Vækst og Afdøen som i Livet selv.
Man kunde undertiden fristes til at stille det Spørgsmaal:
Hvad er det, som gør en Mand stor? Ikke bare stor i en enkelt
Retning. Ikke bare stor formelt, teknisk, som Dygtighed. Men
stor som Mand, som Personlighed. Stor til Trods for, at kanske
alt det han frembringer er fejlfuldt.
Det er vanskeligt at svare paa. Men der er dog noget, som
viser Vej. En Mands aandelige Rigdom, hans Fond af Følelse, af
Tænkning, af Viden, af Verdensforstaaelse, Mangfoldigheden i
hans Tanke- og Følelsesliv kan gøre ham stor. Men ogsaa én
hel Følelse, én hel Glæde, én hel Sorg, Helheden i hans Sjæls
dybeste Længsel, kan hæve en Mand over Folket — ogsaa det kan
gøre ham stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
