Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477 Gustave Flaubert
man paa nært Hold, mens man selv nyder og lider i Livets
Hvirvel, ikke kan gribe.
„Læs de store Mestre," — vedbliver han — „idet De forsøger
at faa Øje for deres Fremgangsmaade, at nærme Dem til deres
Sjæl, og De vil vende tilbage fra dette Studium blændet af noget,
som gør Dem lykkelig. De vil føie Dem som Moses, da han steg
ned fra Sinai. Han havde Straaler om sit Hoved, thi han havde
givet sig hen i Beskuelse af Gud.
Hvorfor taler De om Samvittighedsnag, om Fejltrin, om usikre
Anelser, om Trosbekendelser? Lad alt det ligge. Lad det ligge,
stakkels Sjæl, for Deres egen Skyld. Naar De føler Deres Bevidsthed
ren, kan De stille Dem for den evige og sige: her er jeg. Hvad
er det, man frygter, naar man ikke er skyldig? Og hvad er det
Menneskene kan være skyldige i, — afmægtige som vi er baade
i godt og i ondt ? Al vor Smerte kommer af den ledige Tankes
Udskejelser. Tanken er graadig, og naar den ikke har Næring af
Uden-verdenen, kaster den sig over sig selv og fortærer Jeg’et lige til
Rygmarven. Det gælder at forny den, at føde den og navnlig
at hindre, at den ikke strejfer uvirksom omkring. Jeg tager et
Eksempel: De beskæftiger Dem meget med Verdens Uretfærdighed,
med Socialisme og Politik. Lad gaa, vel, læs til en Begyndelse
alle dem, som har haft de samme Interesser som Dem. Gennemgaa
Utopisterne og de tørre Drømmere. Og siden, før De tillader Dem
at gøre Dem en endelig Mening, skulde De studere en temmelig ny
Videnskab: Politisk Økonomi. De vil blive ganske forbavset ved
at mærke, at De selv skifter Mening, fra Dag til Dag, ganske som
man skifter Skjorte. Det gør ingenting, Skepticismen vil ikke have
noget bittert ved sig, for De vil være som Tilskuer ved
Menneskehedens Komedie, og det vil forekomme Dem, at Historien har gaaet
sin Gang gennem Verden blot for Dem.
Overfladiske, bornerede Mennesker eller uklare og
entusiastiske Sjæle vil i alle Ting have en Konklusion; de søger Livets
Hensigt og det uendeliges Dimensioner. De tager i deres stakkels
lille Haand en Næve Sand, og saa siger de til Oceanet: „Jeg skal
tælle Sandkornene paa dine Kyster". Men naar Sandet glider bort
mellem Fingrene paa dem, og Kalkylen bliver lang, saa stamper
de med Foden og græder. Véd De hvad man bør foretage sig paa
Strandbredden? Knæle ned, — eller spadsere. Spadser De.
Intet stort Geni har draget nogen Konklusion, nogen sidste
Slutning, og ingen stor Bog, — thi Menneskeslægten er i evig
Tilskueren 1901 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>