Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Gustave Flaubert
jeg har ligesom besejret Ondet ved at gribe det legemlig. Der er
en Følelse eller snarere en Vane, som synes at mangle Dem,
det er Kærligheden til Kontemplation, til at iagttage. Tag
Livet, Følelserne, hele Deres Jeg som en Genstand for intellektuelle
Øvelser. De oprøres mod Verdens Uretfærdighed, mod dens Lavhed,
dens Tyranni, mod al Tilværelsens Skændsel og Daarlighed. Men
kender De nu alt dette, har De forstaaet alt? Er De som Gud?
Hvem siger Dem, at vor menneskelige Dom er ufejlbarlig, at Deres
egen Følelse ikke fører Dem vild? Hvordan kan vi med vore
kortrækkende Sanser, med vor endelige Forstand naa til en absolut
Forstaaelse af det sande og gode? Griber vi nogen Sinde det
absolutte? Dersom man vil leve, maa man opgive at have en sikker
og afgjort Formening om noget som helst. Saadan og saadan er
Menneskeheden, det drejer sig ikke om at forandre den, men om
at kende den. Lad os tænke mindre paa os selv. Lad os opgive
Haabet om en Løsning. Den er gemt hos Gud; det er ham alene,
der sidder inde med den, og han meddeler den ikke. Men der
rummes i selve den lidenskabelige Trang til at studere Livet ideelle
Glæder for fine Sjæle. Foren Dem i Tanken med Deres Brødre
gennem tre Tusind Aar, genkald Dem, hvad de har lidt, hvad
de har drømt, og De vil føie, at Deres Hjerte og Deres Intelligens
begge samtidig udvides; en dyb og ubegrænset Sympati vil som
en stor Kappe svøbe sig om alle menneskelige Drømmebilleder og
alle Væsener. Forsøg ikke at lukke Dem inde i Dem selv. Læs
i stor Maalestok. Læg en Plan for Deres Studier, lad den være
streng og følg den. Læs Historie, den gamle Historie fremfor alt.
Hengiv Dem til et regelmæssigt og anstrengende Arbejde."
Vi ser, at Flaubert anbefaler sin Veninde nøjagtig den Plan,
han selv har fulgt. Dette har været hans Kur mod Livet, hans
virkelige Lykke ved Livet. Og han vil nu omvende hende til sin
Trosbekendelse.
Han fortsætter: „Livet er en saa forfærdelig Ting, at den
eneste Mulighed for at bære det, er at undgaa det. Og man
undgaar det ved at leve i Kunsten, ved uophørlig at søge
Sandheden i Skønhedens Gengivelse." Vi genkender Romantikkens
Grundtanke. Men det er paa en helt forskellig Maade, Flaubert og de
egentlige Romantikere skyr Livet. Bomantikerne opsøge en fri
Drømmeverden, en omdigtet Verden, hvor de dyrker en vilkaarlig,
selvvalgt Skønhed. — Flaubert forlader kun Livet for at betragte
det paa Afstand og paa den Maade opdage de Skønhedslinjer, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
