Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - K. Søeborg: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499 Forårsudstillingerne
Og nu Billedhuggerne! Her straaler den norske Augusta
Finne-Døvle med nogle distingverede Kvindeportrætter og med
et Arbejde, der fører Tanken hen paa den bedste Tid i græsk
Kunst, en aldeles bedaarende Statue af en lille, kuldskær, nøgen
Pigeskikkelse, over for hvis Uskyld og kunstneriske Klarhed og
Højhed hine Uhyrer af anmassende og aandsforladt Skulptur, i hvis
Selskab hun er stillet op, tager sig endnu mere utilgivelige ud.
Rud. Tegners Gravmonument, en ung Kvinde, der hulkende
knuger sig ind imod en Klippevæg, er adskillig ægtere end hans
skruede Gruppe, kaldet „Lykken", og han har med meget Liv
modelleret en ung Kalligrafs ædle, men desværre vist ikke meget
stærke Hoved. Brandstrup har en nobel Kvindebuste. Et
respektfuldt Studium af Maleren Tuxens Buste af Irminger
anbefales Mængden af danske Billedhuggere, thi overflødigere og
kedsommeligere Miskmask, end de aarlige Rækker og Rækker af
karakterløse, stilløse, hensigtsløse Gibshoveder paa Charlottenborg, skal man
lede længe efter. Siegfried Wagners „Portrætstøtte" løfter sig
ud af alt dette og stræber højt, mens derimod en Dame som bærer
samme Navn, er meget uheldig med sit Forsøg i det
monumentale — det Herrehoved er virkelig for flovt til denne grandiose
Stil. Bonnesens unge Valkyrie til Hest er et muntert og nydeligt
Arbejde og den svenske Theodor Lundberg er i al Fald ingen
Klodsmajor.
Blandt Arkitekterne raader Martin Borch med Udkastet til
Privatbanken og den skønne St. Andreaskirke.
Paa den fri Udstilling, hvis Omfang kun er en Tredjedel
af Charlottenborgs, men hvis Kvalitet plejer at være mere renset,
skuffes man i Aar af Krøyer, hvis Portræt af Georg Brandes
ikke er det Monument som den Mand fortjener, af Jul. Paulsen,
som dog har en nydelig Skitse med Svaner og et karakterfuldt
Fiskerhoved, ja af de allerfleste gode Navne, endog — ærlig talt —
af Zahrtmann. Og man savner tre højtstræbende og evnerige i
denne smukke Kreds, som med nogle faa udprægede Undtagelser
maa siges at være udsøgt. De savnede er Willumsen, som ikke
har formaaet at drukne sin Sorg i den hjemlige Sagosuppe, og
Harald og Agnes Slott Møller, som har brudt med Kammeraterne
og vel sagtens finder Vejen tilbage til Mater Charlottenborg.
Til Gengæld har Udstillingen i Aar en særlig Tiltrækning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
