Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - K. Søeborg: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Forårsudstillingerne
den Afdeling, hvori Andes en indbudt Kreds af norske Malere. Det
er i ganske lille Maalestok den samme Idé, som gjorde
Secessio-nisternes Udstilling i München saa overordentlig lærerig, dette at
man ser ophængt hver Nations Billeder for sig og igen hver
Individualitet for sig, det fremmer Muligheden for nyttige
Sammenligninger. Særlig repræsentativ er denne norske Afdeling dog ikke.
Realisten Ej eb akke er den dygtigste i Lys og Form og
Stofgiv-ning. Hans „Besøg paa Landet" skæmmes af Misforholdet i
Figurernes Størrelse, som om de var fotograferede med meget kort
Distance; men disse Bønderfolk er prægnant opfattede og meget
plastisk malede i lysende, brudte Farver, og Bordet med den fede,
grønne Ost og Tykmælken er skuffende naturligt gengivet.
Sybergs disputerende Landsbyfolk taaler ikke godt
Sammenligningen, dertil er den maleriske Behandling for klodset, Farven
altfor tung og raa og Indholdet for uklart.
Den norske Torvald Erichsen med et stiliseret
Profilportræt af en ung Dame og We ties en med en meget spagfærdig
Uddrivelse af Paradiset viser en sartere Skønhedsfølelse, mere Sværmeri
end den djærve Ejebakke, men ikke saa megen Kunnen. I Kavli’s
store Billede af en ung Pige er der god Helhed og en vis
Farveglød, men det er for utilfredsstillende tomt, saa faar man mere ud
af Oluf Wold-Thornes Portræt af sin Hustru.
Finds Portræt af en gammel Præstemand er dog Normændene
overlegent, i Opfattelse, i Kraft, i Tilforladelighed, og alligevel er
det ikke det bedste Portræt, Find har malet; hans Billede af
Maleren Erichsen var smukkere i Farven.
Ganske særlig forfriskende virker de danske Maleres
Landskaber ved Sammenligningen med Nordmændenes.
ViggoPeder-sen staar ualmindelig rigt i Aar med en hel Række af ypperlige,
farvefine og levende Billeder, saa skønne, at de fører Tanken hen
paa Corot, paa Daubigny, paa Millet. Snart er det Maaneskin ved
Frederiksborg eller Tisvilde, snart dejlige Sølvtoner i lyse Nætter
over Havet, saa igen mørke, rullende Skymasser, efter Torden,
med det regnvaade Løv og Græs og Husenes Ruder, glimtende i
den frembrydende Sol. De fleste danske maler det, de ser. Viggo
Pedersen maler om det, han har set.
Nærmest Viggo Pedersen kommer Gottschalk med sin Allé
ved Christiansholm, et stilfuldt komponeret Landskab, der har Duft
af Muld og styrkende Foraarsluft og en lige saa saftfuld som
troværdig diskret Farve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
