- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
520

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

520

Engelsk Malerkunst

influence of the great floren tine" siger Dante Gabriel i 1861 i sin
Fortale til „The early Italian poets". Hans ældste Søster Maria
udgav „En Skygge af Dante", og ogsaa hans yngre Søster,
Christina Rossetti, „Goblin Market "s udmærkede Digterinde, viste sig
i sin omfattende litterære Virksomhed dybt paavirket af den store
Florentiner. Endnu mere gjaldt dette de to Sønner: William, der
blev en anset Kunstkritiker, samt Dante Gabriel, der allerede i
Daaben fik det tilbedte Navn at bære.

Faderen nærede en aabenbar Forkærlighed for denne Søn, hvis
digteriske og kunstneriske Anlæg hurtigt kom til Udtryk. Hans
Skoleuddannelse blev kun kort; men han lærte i sit Hjem saa
meget mere. Han beherskede det engelske og italienske
Sprog-med lige Fuldkommenhed, han var dygtig i Fransk og kunde saa
meget Tysk, at han senere kunde oversætte Digtninge i dette Sprog
til Engelsk. „Rossetti," siger Holman Hunt1, „havde dengang
maaske et mere udbredt Kendskab til europæisk Poesi end nogen
anden dalevende. Havde han gennemlæst et Digt blot to Gange
eller tre, havde han det bogstavelig paa Spidsen af sin Tunge, og
han havde en Stemme, der i sjælden Grad var egnet for
Recitation."

I Hjemmet lod man Drengens kunstneriske Tilbøjeligheder have
frit og spredt Løb, — til utvivlsom Skade for Fuldmodningen af
hans kunstneriske Talent, men til utvivlsom Gavn for dettes
Udvikling i sær personlig Retning. I højere Grad end nogen anden
af den Boheme, han tilhørte, var for ham med det fyrige italienske
Naturel al Tvang og alle Regler en Rædsel. Lige saa
lidenskabeligt som han ærede al Umiddelbarhed i Anskuelse, lige saa
forhadt var ham alt, hvad der videnskabeligt gjorde Fordring paa at
være bevisligt. „Hvad har det vel for Betydning for Menneskene,"
kunde man høre ham sige, „om det er Solen, der bevæger sig om
Jorden, eller Jorden, der bevæger sig om Solen." Han var saa
oprørsk anlagt, at han lige saa meget af Trods som af Trang
gjorde Natten til Dag ved at arbejde, digte og tegne om Natten
og sove eller i hvert Fald søge Hvile om Dagen. Han var skødesløs
i sin Paaklædning, lidet renlig med sit Legeme, bund-uordentlig
med sit Hjem som med sin Levemaade. „Hvis De vilde gøre mig

1 The Pre-Raphaelite Brotherhood. A Fight for Art. „Contemporary
Re-view" vol. XLIX, p. 471, 737, 820 (April-Maj-Juni, 1880). Disse tre Artikler er
Kildeskriftet til Broderskabets Historie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free