Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521 Engelsk Malerkunst
til Behag," skrev dengang, han var ung, den pertentlige Ruskin
til ham, „saa holdt De Deres Værelse i en bedre Stand og tilbragte
Natten i Deres Seng." Med sin medfødte Sky for al Konveniens
maatte selvfølgelig Rossetti føie en større Afsky end nogen anden
for den konventionelle Kunst, der i hans Ungdom var den herskende
i England. Først af Reynolds, Gainsborough, Raeburn, senere af
Lawrence, Mulready, Wilkie og Leslie var det rent
haandværks-mæssige blevet udviklet til den Grad i engelsk Kunst, at det
næppe noget andet Sted i Verden var saa let at tilegne sig det,
som i London. Men netop dette udadtil færdige, formfuldendte og
modne, i hvilket der ikke var flere Muligheder for Udvikling, maatte
støde og fjerne Rossetti og nærme hans Sympati til Madox Brown.
Den Undervisning, han søgte hos denne, skulde dog blive ham
en stor Skuffelse. Brown satte ham dels til at kopiere sine egne
Billeder, dels til at male kedelige Nature-morte-Billeder, og Rossetti
forlod ham saa meget lettere, som han ved den Tid havde sluttet
sig nær til et Par jævnaldrende, der ganske delte hans Anskuelser:
William Holman Hunt og John Everett Millais.
Den første af disse var i Aaret 1847 tyve Aar gammel. Han
havde haft at kæmpe med sine Forældre for at faa Lov til at
blive Maler. Han havde maattet ernære sig kummerligt med at
kopiere og restaurere gamle Billeder og havde forgæves gjort Forsøg
paa at komme ind paa Akademiet, hvor hans Ven Millais, der
var opdragen under rige Forhold og forbavsende tidligt havde lagt
sit Talent for Dagen, allerede havde været Elev i flere Aar. Tretten
Aar gammel havde Millais faaet Akademiets Medaille for den bedste
Tegning efter Antiken, 17 Aar gammel udstillede han allerede et
kompliceret Historiemaleri, der af Kritiken rostes som det bedste
Billed paa Udstillingen 1846. De to Venner talte gerne sammen
om Kunst, og en Dag kunde Hunt fortælle, at en ubekendt havde
givet ham et mærkeligt, og, som det syntes, godt Raad. Hunt
sad i National Gallery og kopierede i sit Ansigts Sved Wilkies
blinde Violinspiller. En forbipasserende sagde til ham, at han bar
sig galt ad ved at præparere -en Undergrund for sin Kopi, at han
burde male den Stykke for Stykke som en Fresko. De to unge
Malere tænkte meget herover, undersøgte nøje de gamle Billeder i
Galleriet og kom til det Resultat, at saaledes havde de primitive
malet før det Tidspunkt, hvor Freskotekniken var ved at blive
opgivet til Fordel for Oliefarven.
Medens Millais altid malede og tegnede og intet læste, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
