Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
Engelsk Malerkunst
Holman Hunt en stor Bogsluger. En Aften bragte en af hans
Kammerater det nylig udkomne første Bind af Ruskin’s „Modem
Painters". Hunt bladede Bogen igennem; hurtigt vakte den hans
Nysgerrighed, snart hans Begejstring. Den talte — med den store,
miskendte Turner som Paaskud og Eksempel — Naturalismens Sag
mod Konventionalismen, og den talte den lidenskabeligt glødende
snart af Harme mod dens Modstander, snart af Varme for den selv.
Et Skrig efter Sandhed, et Skrig fra Hjertet, lød gennem Bogen.
Et Sandhedsvidne for Naturen var opstaaet og krævede af Kimstens
unge Dyrkere i et voldsomt og næsten bibelagtigt bydende Sprog
Sandhed for Sandhedens egen Skyld, for Kunstens, for Naturens,
for Guds. „From young artists nothing ought to be tolerated but
simple bona fide imitation of nature. They have no business to
ape the execution of masters; to utter weak and disjointed
repetitions of other men’s words, and mimic the gestures of the preacher,
without understanding his meanlng or sharing in his emotions.
... Their duty is neither to choose, nor compose, nor imagine, nor
experimentalize; but to be humble and earnest in following the
steps of nature, and tracing the finger of God ... They should go
to Nature in all singleness of heart, and walk with her laboriously
and trustingly, having no other thoughts but how best to
pene-trate her meaning and remember her instruction; rejecting nothing,
selecting nothing, and scorning nothing; believing all things to be
right and good, and rejoicing always in the truth": saadanne
stærke og strenge Ord, henvendte til de unge Kunstnere, holdt
Hunt vaagen hin Nat.
De var altsaa ikke blot de tre, der vilde det samme; en fjerde
ubekendt, saa følte de, stod dem nær. Af de tre var Millais den,
der havde mest Talent, Hunt den, der havde klarest Forstand,
Rossetti den, der havde mest Geni. Det blev derfor ham, der rev
de andre med sig. Hans Passioner blev deres, og navnlig blev
hans Kultus af Keats en Religion for dem alle. „A thing of beauty
is a joy for ever", „beauty is truth", „the poetry of earth is never
dead", — saadanne Ord af Keats blev deres Slagord, og
Grundstemningen i Keats’ Digtninge „The Eve of St. Agnes" og „Isabella"
gik over og blev Grundstemningen i deres første nye Forsøg.
Men Formen og Formlen til disse Forsøg manglede de endnu,
da de en Aften i 1848 pludselig fandt den. De var samlede hos
Millais og sad bojede over et Bind med Carlo Lasinio’s Gengivelser
af Freskerne i Pisas Campo Santo. Her var jo i malerisk Form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
