Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
En fælles nordisk Lovbog-
være stærkere end i protestantiske Lande. Det giver forskellig
Ægteskabsret. I Lande, hvor Byliv og Byerhverv ikke har
overfløjet Landbruget, vil historiske til Jordbesiddelsen knyttede
Retsregler have bevaret deres Betydning.
Men hvor universel er alligevel ikke den moderne borgerlige
Ret, ikke blot som videnskabelig Teori, men som praktisk Retsliv.
Man rejser til et fremmed Land, tager Jernbanebillet, lejer Værelse,
gør Indkøb i Butikker, og det falder En end ikke ind, at der i
disse forskellige Kontraktsforhold, man saaledes indlader sig i,
skulde gælde andre Retsregler end i Ens Hjemstavn. En for hele
Europa og Nordamerika fælles Lov om Veksler, Groshavari, Fragt
og lignende Forhold er kun et Tidsspørgsmaal.
Til at udrydde mangfoldige nationale Sædvaner af den
borgerlige Ret har naturligvis den Omstændighed meget bidraget, at
der engang i Historien har eksisteret en Verdensret, Romerretten.
Den romerske Rets Verdensherredømme betegner netop dette:
National Tradition i Retslivet ofres overalt for klare,
hensigtsmæssige, fint formede Retsregler.
Mon der da virkelig mellem de norske Fjælde, i de svenske
Urskove og paa de danske Sletter skulde slumre Retsforestillinger,
der ikke kunde gaa op i en højere nutidssvårende Enhed? Man
maa have Lov at tvivle derom. Og hvis de tre Lande ikke er
naaede lige vidt i Retsudvikling, bør ingenlunde det Land, der er
bleven tilbage, anse det for et Angreb paa sin Selvstændighed, at
dets særlige Ret hist og her bliver tilsidesat. Det burde tværtimod
netop af den Grund føie sig som den begunstigede.
Naar man sammenligner den borgerlige Ret i de tre nordiske
Lande i dens nuværende Skikkelse, vil Øjet hurtigt falde paa
en Række Uoverensstemmelser. Man maa da ikke glemme, at
denne Sammenstillen er saa ugunstig som vel muligt for Tanken
om en fælles Lovbog. For at være retfærdig, maatte man først
i Tanken gøre sig et Billed af den danske, den norske og den
svenske Ret, hver for sig udformet i en moderne Lovbog, og saa
sammenligne disse tre Lovbøger.
Jeg skal alligevel foretage en Sammenligning i nogle af de
Emner, hvor Ulighederne er mest udhævede.
Medens Lovbydelsespligten er hævet i alle tre Riger, bestaar
endnu i Norge for Jord paa Landet den ældgamle Odelsret, og
denne Ret maa efter den norske Grundlov ikke ophæves. Retten
gaar ud paa at sikre Odelsjordens Forbliven i Familien, altsaa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
