- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
549

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

549 En fælles nordisk Lovbog-



at bevare et Slags Bonde-Aristokrati, og den har derfor større
offentligretlig end privatretlig Betydning. Sverige har »Indtegning"
i Stedet for „Tinglæsning", og paa de to Instituter er der nogen
Forskel. Reglerne om Hævd er omtrent ens i alle tre Lande, dog
anerkender Sverige ikke den ogsaa lidet praktiske Hævd af Løsøre.
Den tinglige Side af Lejeforholdet er ligeledes omtrent ens.
Flytte-dagstiderne er naturligvis ikke de samme, Sverige har 31. Marts
og 30. September. Brugsrettigheder over rørlige Ting anerkendes
ikke som tinglige i Sverige, Underpanteret i Løsøre anerkendes
med faa Undtagelser slet ikke i Sverige og Norge. Haandpanteretten
er derimod omtrent ens. Sverige har nogle ejendommelige
lovbestemte Panterettigheder, hvortil intet Sidestykke kendes i de to
andre Lande.

Inden for Familieretten kan nævnes: I Danmark og Norge
opfattes Forlovelse kun under ganske særlige Betingelser som et
Retsforhold. Anderledes derimod med „Fæstning" i Sverige. At
ufuldmyndige Mænd skal have deres Forældres Samtykke til
Ægteskab, gælder ikke i Sverige og Norge. I Sverige er Aldersbetingelsen
for Ægteskab 21 Aar for Manden, 17 Aar for Kvinden. Forbudet
mod beslægtedes Ægteskab har i Danmark og Norge en lidt anden
Udstrækning end i Sverige. Reglerne om det borgerlige Ægteskab
er omtrent de samme. Formueforholdet mellem Ægtefæller er i
Danmark og Norge ordnet ved nye Love af omtrent ens Indhold,
og Sveriges ældre Ret har Tilknytningspunkter hertil. I Sverige
kan man ikke blive separeret efter Overenskomst, i Norge kun
efter Overenskomst, i Danmark saavel efter Overenskomst som paa
andet Grundlag. Skilsmisseretten er i det hele ens i alle tre
Riger. I Norge og Sverige er Børn forpligtede til at underholde
deres trængende Forældre. Disse to Lande har ogsaa Daabstvang.
Det familieretlige Forhold mellem Forældre og uægte Børn er
omtrent det samme i alle tre Lande.

I Sverige og Norge bliver en Mand myndig med det 21de Aar,
og Sverige kender ikke Mellemtilstanden „Mindreaarighed". I
Sverige kan Moder være Værge, og Faderen, der gifter sig igen,
skal indhente mødrene Frænders Raad i Barnets Velfærdssager.
I Danmark er Bestyrelsen af umyndiges Pengemidler overtaget af
Staten, i Norge er den et kommunalt Anliggende, i Sverige
tilkommer den Værgen under Kontrol.

Arveretten er i Danmark og Norge ordnet ved omtrent
samtidige Love fra Midten af det 19de Aarhundrede og frembyder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free