Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Jul. Lange: Tanker om Lessings „Nathan“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
Tanker om Lessings »Nathan* 556
hverandre, saa eksisterer der ingen særlig Fordring; naar man
skulde finde en Dør ved at den var mærket med et Kors,
men finder alle Døre mærkede med Kors, saa er det det samme
som, at ingen er det Det vil sige, overført paa de tre Religioner
— eller paa Religionsforskellen overhovedet —, at naar de alle
sammen er lige kraftige, saa har de ogsaa alle hver for sig
tabt deres Kraft som særlig Adkomst til Guds Rige og
Herredømmet over Verden. Saa er der ikke længere nogen aabenbaret
Religion. Og det, som gør Religionen til Religion, er jo netop
dens Krav paa at være aabenbaret. Er der ingen Aabenbaring,
som har Gyldighed, saa bortfalder ogsaa Talen om det, som skulde
være aabenbaret. Saa bortfalder med Begrebet af Religion ogsaa
Begrebet af Religionens Indhold — et ateistisk Resultat. Saa
er man alene henvist til det rent menneskelige Krav til individuel
og social Dyd.
Dette giver sig, naar man gør det, som kaldes at tænke sin
Tanke til Ende. Om Lessing for sit eget Vedkommende har gjort
det, ved jeg ikke; i hvert Fald vover hans alter ego, Dommeren,
ikke at gøre det. Han siger ikke til de tre Sønner: „Naar I hver
har en gyldig Fordring, saa er det lige saa godt som, at ingen
af Eder har nogen Fordring; vi maa derfor overhovedet slaa en
Streg over den Historie om Ringen. Det hele kommer an paa, at
I, ligesom alle andre Mennesker i Verden, bliver gode, kærlige,
fordragelige, ædelt og retfærdig tænkende og handlende Mennesker.
Der gives slet ingen priviligerende Ringe, vi vil ikke vide af sligt.
Det ene Menneske er og skal være stillet ligesom det andet lige
over for Livets Opgaver. Det er netop det rette og gode".
Men han siger: „Har enhver af Eder sin Ring fra sin Fader,
saa skal enhver af Eder ogsaa sikkert tro, at hans Ring er den ægte, og
saa skal han i Væddestrid med de andre vise Ringens Underkraft
og komme den til Hjælp ved at beflitte sig paa Dyd".
Han stiller sig overlegent og ironisk til dem. Han opfordrer
dem ikke til at opgive, hvad han betragter som Illusion, han vil
lade dem beholde Illusionen for gennem den kærlig og velvillig at
narre dem derhen, hvor han vil, og gøre dem opmærksom paa
Livets egentlige Opgave, som slet ikke kommer Ringene ved.
Men Dommeren, eller Filosofien, som han forestiller, kommer
derved til at spille en tvivlsom, og — forekommer det mig —
uberettiget Rolle. Filosofien skal sige Sandheden, som den er, og sige
til Menneskene: Eders Styrke skal I søge i at kende Sandheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
