Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - K. Knudsen Hjortø: Studie i Brandrødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STUDIE I BRANDRØDT
ræstefruen trak Sjalet tættere sammen om Skuldrene
og rykkede Stolen nærmere hen til Kakkelovnen;
det vilde slet ikke blive varmt i Stuen den Dag.
Udenfor drev Stormen sin vilde Jagt efter Skyer
og Støv og efter slet ingen Ting, og den førte de to
Graders Efteraarsfrost ind i Huset med saadan en
Myndighed, at der skulde en hel Juleild til at modstaa dem; den
ruskede i det store Valnødtræ, saa det knagede, og den fik
endogsaa Lampeskærmen til at rasle midt inde i Dagligstuen.
Præstefruen kiggede ind i Kakkelovnen, hvor Ilden langsomt
og uvilligt gennemglødede et lille Lag Koks, og da hun kastede
endnu et Par Skovlfulde paa, kvitterede Ilden med en tynd
Røgsøjle, og saa gemte den sig under det hele, som om den helst
vilde være fri for at brænde.
Det var ikke til at holde ud! Hun lagde Avisen fra sig paa
Stolen, fik en Del Pinde stukket ind mellem Koksene og fyldte
igen mere ovenpaa; saa lukkede hun Laagen op, for at det rigtig
skulde trække, og derefter tog hun med Toget til Nabobyen, hvor
Præsten netop havde en Embedsforretning at besørge; det var
altfor uhyggeligt for en ung Kone at være alene hjemme i det Vejr.
Ilden dovnede. Den var ikke synderlig lysten efter Koks; det
varede aldrig mere end nogle faa Minutter, og saa maatte man
bagefter lade sig nøje med at gløde i al Tarvelighed. Kul var
noget ganske andet; dér kan snos Røgfrynser og væves de
utenkeligste Mønstre, men en Koksild har ikke noget at svøbe sit magre
Legeme i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>