Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - K. Knudsen Hjortø: Studie i Brandrødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Studie i brandrødt 564
bidt sig fast; nok saa hyggeligt havde den sit paa det tørre i
Spindelvævet, ved Siden af en Spurverede, mens Vandet dryppede
udenfor, og Vinden kom ind og gav nyt Mod, naar det kneb.
Spurvereden blev entret, Gnisten ynglede rask i det tørre Mos, og
efter en kort Rugning hoppede der flyvefærdige Flammer ud af
Reden, men de var endnu for spæde tü at taale det vaade,
derfor pressede de paa den anden Vej, til de slåp ind paa
Loftsrummet; dér spredte Yngelen sig over det hele, og snart baskede de
med Vingerne ud af Vinduerne og hilste paa Mændene henne ved
Stakkene, og de besvarede Hilsenen med høje Raab; de lod
Stakkene være og henlagde Forsvaret til Ladebygningen, men et
Øjeblik efter var der trukket et Ildsejl over hele Gaarden, og Fjenden
flk næppe indtaget Stillingen, førend den atter rømmede den. Straks
efter stod Stakkene med røde Ildkapper paa, Vinden løftede den
brændende Halm op og kastede den som en glødende Regn ud
over Landsbyen; paa to—tre Halmstraa sejlede Ildkolonier ud for
at anlægge Nybygder, og flere Steder avlede ét Straa en hel
Brand. Nu var Sejren vis; Ilden stormede det ene Hus efter det
andet, den besatte Gaderne, for at ingen skulde staa dér og
sprøjte, den ødelagde Pumperne og holdt Vagt ved Brøndene, saa
Vandet blev dernede og gjorde ingen Skade, og den jog Folk
væk fra Gadekæret; dens Fjenders Antal øgedes hvert Minut, og
dens Magt tiltog stadig.
— Ude paa Vejen kom to fra Stationen. Foroven saa’ de en
blaa, ligeglad Himmel og forneden et lidenskabeligt, rødt Maleri,
der i Randen flød. ud i sodede Flige, som knejste og bukkede, vred
sig til højre og til venstre som Danserinder, slog Volter eller stod
stift ud til Siden dirrende i Blæsten, sprøjtede i lange Straaler ud
af Vinduerne og løb krumbøjede hen ad Tagrygninger. Sorte
Ruder blev oplyste, man saa’ ind i Stuerne, Skabsdøre lukkedes
op, og Ilden væltede ud, som om den havde ligget gemt derinde.
Man kunde følge Ilden, mens dens sprang fra første Etage ned i
Stuen, i Følge med et Klaver eller paa anden Maade, og saa kom
der mer Illumination i Vinduerne. Paa denne Baggrund saas
Menneskene sorte som Djævle; nogle for hid og did med
umenneskelige Fagter, andre stod i ubevægelige Klumper som forfærdet
Kvæg, og alle Landeveje var fulde af klaprende Træsko, af
Hestehove, af knirkende Enspændere og tungt rumlende Arbejdsvogne. —
Næste Morgen, ved den Tid da Folk skulde have begyndt at
staa op, blev Vinden træt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
