Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Skandinavismens Historie
577
stemthed i Karakteren, der lukker ham ude fra at kunne regnes
for en virkelig politisk Mand. Efter at her nede Historiens Lys
forlængst er falden over Frederik den Syvende og hans Samtid,
er der noget forkert i, som sket i Sverige, særlig i Fru Cæeilie
Bååth-Holmbergs Biografi af Kongen og i von Quantens
Beretning, at fastholde Billedet af Carl den Femtende som en næsten
legendarisk Skikkelse. Han var sikkert, som Ploug udviklede i sin
Nekrolog over ham, en svag Karakter, men en sympatetisk
Personlighed, der i og for sig har ment det godt. Det synes ogsaa,
som om han virkelig har sørget dybt over Danmarks Ulykke. Af
de her bragte Oplysninger ses det, at Broderen Oscar ikke har
ment os det mindre godt. Det viser sig jo, at han, i al Fald
indirekte, er den nærmeste Foranledning til Historien med de 22,000
Mand. Sin Beslutning om at gaa med som frivillig var han
selvfølgelig afskaaren fra at bringe til Udførelse.
Men den, som de her bragte Oplysninger kaster det stærkeste
Lys over, er August Sohlman. Hans Ildhu for Sagen, hans
Kærlighed til Danmarks Folk og til Sveriges Ære lyser ud af alt.
Saa vist som en Mands Værd maales efter den Overensstemmelse,
der hos ham findes mellem Livssyn og Livsførelse, Tale og
Handling, saa vist maa man række Sohlman, der som ung stillede sin
Person til Raadighed for det betrængte Danmark, og som i sin
kraftigste Manddom satte al sin Varme og Energi ind paa den
Enhedstankens Virkeliggørelse, Palmen som den politiske
Skandinavismes mest helstøbte Mand.
Plougs Virken for den politiske Skandinavisme er egentlig forbi
med hans Rejse til Christiania. For saa vidt hans Forhold til den
nordiske Sag for den efterfølgende Tids Vedkommende omtales i Hr.
Clausens Bog, er jeg nærmest afskaaren fra at drøfte det. Jeg kan
ikke godt indlade rnig paa at diskutere min Faders Følelsesliv med en
Forfatter, der tidligere — bl. a. ved sit Skrift om Baggesen —
har vist, at han ikke forstaar ret at opfatte en Karakter. Og jeg
kedes ved at trevle fra hinanden det Vildnis af Uefterretteligheder,
Overdrivelser og Misforstaaelser, som denne Del af Bogen
indeholder. Kun maa jeg have Lov at anholde Forfatteren paa enkelte
Punkter, der er af Betydning for Forstaaelsen afPlougsSkandinavisme.
Plougs Brev til Sohlman af 28. Oktober 1864 giver saa fyldige
Bidrag til Opfattelsen af de danske Skandinavers og hans egen
Tilskueren 1901. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
