Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Bidrag til Skandinavismens Historie 580
„lyser med Ildskrift i den nordiske Enhedsbevægelses Historie’ er
i Hr. C.s Mund kun en intetsigende Flovse. Hans Bog siger os
egentlig intet om Barfods Betydning for den nordiske Sag. Cg
naar han midt i nogle smukke Ord om Rosenberg pludselig
erklærer, at hans „endeløse Svada ikke virker opløftende paa en
kritisk Eftertid", vidner det ikke om megen Skønsomhed i
Udtrykkene. Kedelig var det, som denne iltre og livfulde Mand sidst
af alt var. Sin Yndlingshelt burde man dog have et noget
tydeligere Billede af.
Barfods Betydning for Skandinavismen kan ikke maales efter
det Antal Tilhængere, han har hvervet den her i Landet, Ihi det
er sikkert kun faa. Den laa væsentligt i, at Svenskerne havde
Sans for hans ejendommelige Patos. Under Studentermødet 1875
lagde jeg Mærke til det paafaldende Misforhold, der var til Stede
mellem den Overlegenhed, hvormed en Del unge danske
Akademikere tillod sig at behandle denne Veteran i Studentermødernes
Historie, og paa den anden Side Svenskernes dybe Ærbødighed
over for „Gubben Barfod". Han var i øvrigt ret i sit Es paa
delte Møde. og hans store Tale under Diskussionen paa
Westman-lands Nationsal den 4. Juni er sikkert det bedsle Indlæg, han har
leveret i den skandinaviske Diskussion.
Rosenberg var af en hel anden Slags; med sit ildfulde,
næsten trodsige Temperament og store Aandslivlighed meget
forskellig fra Barfod. Medens dennes Tro paa Nordens Fremtid
nærmest var en enfoldig Barnetro, var der i Rosenbergs „stærke
Søn-dagstro", som Forfatteren kalder den, et mere filosofisk Moment
til Stede. Han var ikke for intet Kierkegaards og Rasmus Nielsens
Discipel. Troen var hos ham nærmest et „credo quia absurdum",
som sikkert i hans personlige Liv har været et saare værdifuldt
Aktiv, men et Aktiv, der ikke har egnet sig til at omsættes som
gangbar politisk Mønt. Hans Betydning for Skandinavismen vil
altid nærmest være at søge i hans store Værk „Nordboernes
Aandsliv".
Første Mand iblandt de danske Skandinaver efter 1864 blev i
Virkeligheden A. F. Krieger. Ligesom denne efter 1866 overtog
Førerstillingen i Landstinget, medens Lehmann traadte mere i
Skygge, saaledes afløste han samtidig Ploug som Fører for
Vennerne af den nordiske Sag. Hans Program kan angives med det
ene Ord: Fælleslovgivning. Hvor udmærkede Betingelser han
medbragte til at fremme saadan Lovgivning, og med hvor stor Interesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
