- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
630

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Dankvart Dreyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

630

, Dank vart Dreyer

lige saa klog som han kom derhen, skyldes denne beklagelige
Kendsgerning sandelig ikke Udstillingen. .Eckersbergs koloristiske
Poesiløshed" virker paa ham, som om han fik „Kridt paa
Fingerspidserne", og „det er det værste", han kender. Jeg tilstaar at
have haft større Nydelse af Eckersbergs sunde og klare Farver
end af Hr. Wanschers Forfatterskab, og sparer derfor helst mine
Fingre den Ubehag at udrede Artiklens Urimeligheder. — Ret
overraskende har senere en endnu yngre Kollega, Hr. Mario Krohn,
paa væsentlige Punkter udtalt sig i Overensstemmelse med
Hr.Wan-scher. Lad der end være noget skønt og opløftende i
Ungdommens ædle Attraa mod Aandsoverlegenhedens Storsyn, den
retfærdiggør ikke en knusende Ringeagt mod de smaa Værdier, de
gamle danske „Bedsteborgere" og i Kunstnerhammen klædte „Degne"
undertiden har naaet at frembringe. Begge de Herrer har ved
at se den gamle danske Malerkunst følt sig saa hjerteligt ilde til
Mode, at de kun har kunnet vise den de sureste Miner, den ene,
fordi „Sansekraften" har sagt ham: „Giv mig dybe stærke Farver,
jeg kan drikke mig fuld i", den anden betynget, fordi han paa
Udstillingen har maattet „sluge mindre utilhuggede Kampesten ganske
raa". Under saa bedrøvelige Omstændigheder kan Dommen
vanskeligt blive sund og rigtig.

Jeg ved jo ogsaa nok, at Kunsten i andre Tider og andre
Lande har frembragt adskilligt, der er bedre end selv det bedste
af det danske. Det skal hverken glemmes eller forties. Men det
forekommer mig ikke, at Lejligheden særligt indbyder til kun at
mindes det. „Vi er for glade for os selv!" bliver der sagt. Det
kan hos mange Danske være en slem individuel Lyde, men Fader
Holberg har sikkert haft Ret i at mene, at det paa ingen Maade
kan kaldes en almindelig Nationallast. Vor Kunst fortjener næppe
at dadles, fordi den er Udtryk for den Selvagtelse, det er lykkedes
at opbygge i dette Land, fordi den er dansk i sin inderste Kerne,
stemmende med vor Natur og Karakter, vor Races ejendommelige
Temperament og Kultur, den har jo anvendt Paavirkningerne fra
Frankrig efter sit særlige Behov og tappert modstaaet alle de tyske
Smagsforvildelsörs Pest. Vi lykønskes og det nævnes den til Ære
af Nordmænd og Svenske, af Franske, ikke mindst af Tyskerne
selv; Udlandets Domme over den har sjeldent eller aldrig den Tone
af Ringeagt, der undertiden anslaas herhjemme, og det var dog
netop vor første Pligt at erkende det med Tak. Saa kan vi gerne,
om det lyster os, tilføje, at dansk Kunst alligevel i væsentlige Hen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free