Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659 Gustave Flaubert
tro. Flauberts Venskabsforhold varede for det meste hele Livet,
og der er kun et enkelt, som viser større Brydninger, afgørende
Disharmoni. Det er Forholdet til Ducamp. I „L’éducation
sentimentale" er der ogsaa et Venskab, som med Afbrydelser varer et helt
Liv. Det er Forholdet mellem Frederic Moreau og Deslauriers. Men
det minder netop om Flaubert og Ducamp. Hvad Flaubert har
studeret i »L’éducation sentimentale" er just Venskabets indre
Svagheder, det fjendtlige, som skjuler sig inde i selve
Venskabsfølelsen, den Egoisme, som er der trods alt, dette, at to Mænd
udnytter hinandens aandelige Jeg og undertiden tager sig betalt
ogsaa paa anden Maade. Moreau og Deslauriers er Venner fra
Drengeaarene, de er tilfældig stødt paa hinanden, de har haft
deres smaa fælles Eventyr, men det som i deres første Ungdom
binder dem sammen, er dog snarere dette, at de to forstaar at
tale sammen, de finder gensidig Gehør for hinandens Drømme og
Planer. De har hver sine Veje at gaa, men udrustede med en alsidig
Intelligens og fulde af Entusiasme begge to, kan de alligevel følge
hinanden, saa længe de befinder sig i Ideernes Verden, saa længe
de er unge og bløde og lever i Fremtidens Drømme. Der er i et
af Bogens Begyndelseskapitler et lidet Parti, som fortæller om den
første Følelseskonflikt af Betydning i Frederic Moreaus Liv. Han
er netop som ung Student kommet hjem til sin Moder, og som
rimeligt kan være synes hun, at denne første Aften bør tilhøre
hende. Saa dukker Vennen op, han er vandret en lang Vej for
at træffe Frederic, de fordyber sig i en endeløs Samtale paa en
Spadseretur, og det nytter ikke, at Fru Moreau sender Bud efter
Sønnen. Paa dette Tidspunkt sejrer Venskabet. Det blusser i en
ung sværmerisk Fremtidsdrøm: den ene drømmer om Skønhed og
Kvinder, den anden om Magt og om sociale Reformer. De hører
paa hinanden, hver af dem har sin Stund at snakke, men det er
i deres egne Billeder, de beruser sig.
Senere dukker der Magter op, som er stærkere end Venskabet.
Hos Deslauriers bliver Ærgerrigheden, Magtbegæret det stærkeste,
— Vennen*har ikke mindst den Interesse for ham, at hans Penge
og hans Forbindelser kan blive en Løftestang for ham selv,
Deslauriers. Og hos Moreau, der visnok ogsaa har ærgerrige Tanker,
bliver de kunstneriske Interesser, men fremfor alt Kvinden det
stærkeste. Og én Kvinde kommer til for ham at betyde mere end
alt andet tilsammen. Mod det, han føler for hende, har hans
Kærlighed til Moderen, hans Venskab for Deslauriers lidet at sige,
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
