Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Troels Lund: Dødsanmeldelse i Norden i 16. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685 Dødsanmeldelse i Norden i det lt>. Aarhundrede
i Anledning af Dødsbudskab var ganske ubestemte; snart
grædende, snart næsten glubske Formaninger, ufuldbaarne Formularer,
hvor det eneste personlige var Navnene i Adressen og Underskriften.
Man maa da særlig vogte sig for at drage Slutninger af saadanne
Breve og mindst af alt tro paa, at de her saa deltagende,
gudhengivne Frænder vare de samme ved Arveskiftet. I den korte
Mellemtid blegede i Reglen det overflødige bort og kun Sandheden
stod tilbage: „Dersom jeg udi nogen Maade kan tjene, eller gøre
det, jeg kan have godt af, da skal Du vist troe, jeg vil det gærne
gøre*. Efter de faa Ugers Forløb trak det nu hyppigt op til
Proces mellem Navnet foroven og Navnet for neden af Brevet.
Naar adelige i Danmark indbyrdes anvendte skriftlig Indbydelse,
var det ganske naturligt, at Kongen gjorde det samme i de
Tilfælde, hvor han lod bekoste en af sine højere Embedsmænds
Begravelse. Da f. Eks. Rigsraad og kgl. Sekretær Korfitz Ulfeldt var
død 1563 paa Frederiksborg, lod Frederik II udsende til
^Adelsmænd og 6 Adelskvinder følgende Brev, der tydeligt nok var en
Genklang af Formularen for de private: „Vi give Eder tilkende,
at Gud Almægtigste haver nu kaldet vor tro Mand og Raad Korfitz
Ulfeldt af denne syndige og forgængelige Verden. Gud give
hannem en salig og glædelig Opstandelse! Og agte vi at lade hans
Lig begrave udi Vor Frue Kirke i vor Købstad København
Søndagen Judica som er den 28. Dag Martii førstkommende. Thi
bede vi Eder og begære, at I ville give Eder til fornævnte vor
Købstad København, saa at I er der om Løverdagen tilforn og om
Søndagen følger hans Lig til sit Lejersted."
Al saadan skriftlig Indbydelse var i det 16. Aarhundrede en
Brand under Næsen paa hæderlige og lærde Folk, som Professorer
og gejstlige, og paa velagtede Borgmestre og Raadmænd. Først i
det 17. Aarhundrede naaede Borgerskabet i Danmark at faa Savnet
udfyldt. Det var alt en gammel Skik der fulgtes, naar det f. Eks.
i en Dagbog af 1708 hedder: „Underskrev jeg og forseglede paa
egne og samtlige Medarvingers Vegne de Begravelses Breve, med
hvilke vi inviterede fornemme Venner og Kvndinger til vor salig
Moders tilstundende Ligbegængelse."
Derimod var den lærde Stand ganske naturligt her, hvor det
angik Affattelse af noget skriftligt, hurtigere i Vendingen. Og man
fandt en Form, der i visse Maader overgik Adelens, for saa vidt
den var mere offentlig ved at udgaa paa Tryk og vidnede om den
afdødes store Betydning. Man udstedte ved bekendte Mænds Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
