Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vald. Vedel: Gennembruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
Gennembruddet
tionskatalog eller Akademiets Stipendiefordeling, Finanslovens
Forfatterunderstøttelser eller Teatrenes Repertoire, Kunstforeningens
Indkøb eller Bogmarkedets Nyoplag igennem — og ingen vil nægte
Faktum. Og det er som ikke ubekendt — ikke „Berlingske
Tidende", men „Politiken", der kan tie og har tiet Forfattere ihjel,
kan basunere og har basuneret Forfattere baade Nyoplag og
europæisk Ry til. Og vedkommende føler jo — som heller ikke
ubekendt — meget vel sin Magt og benytter den ikke uden Despoti
og Partiskhed, forkynder ogsaa hyppig triumferende, at „ingen tør
mukke længere mod os". Og alligevel — det er det uhyggelige
Hykleri — hver Gang nogen forsøger at mukke mod de herskende,
trækker man ufortrødent frem med hele det gamle
„Martyrologium-fra Halvfjerdserne, lige. fra de sølle 3 Linier i „Dagbladet" mod
I. P. Jacobsen, og Almenheden opfordres til nok en Gang at fælde
Harmens og Medfølelsens Taarer over en dum Karrikatur i
Punch Aargang 1875, en uretfærdig Professoransættelse 1878, en
Eksklusion af Studenterforeningen i 1880, en Molbechsk Censur af
1883 m. m., og til at støtte ved Adresser den fortsatte,
uforfærdede Frihedskamp mod Obskurantismens Overmagt. Ogsaa her i
Presseverdenen ser man — som paa Politikens Arena — friske
Tropper, som der ikke saas noget til paa Barrikaderne i 70erne
og 80erne, da der dog var nogle bankede Trøjer at hente for
unge radikale, men som nu fra nogenlunde farefri Stillinger
daglig i Pressens Spalter dristig fører Lonas Sag mod „ Vigilia" for en ikke
rimelig Liniebetaling og hvad andre Emolumenter det kan kaste
af sig, — og daglig forkynder deres Foragt for Renegaterne, som
løber over til „Magthaverne".
Hele dette Komediespil kan nu faa en Ende. Magtens
Insignier er tilfalden dem, der havde Ret til dem, fordi de havde
Magten. Men dermed er de ogsaa ophørt med at kunne faa baade i
Pose og i Sæk længer, og de, der har Lvst at opponere, kan
udtale sig frit og ugenert uden at komme i en skæv og tvetydig
Stilling. Forholdene ligger nu rene og klare, og man kan trække
Vejret frit og se fremad.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
