Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vald. Vedel: Gennembruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gennembruddet
699
bruddet er kommen sent, og der er meget forsømt, meget
forkommet og ogsaa meget Ukrudt vokset op i de mange Kampaar.
Mange af Livets gode Genier har ikke kunnet holde det ud i vort
offentlige Liv og er fløjne bort, og det skal nu til at ses, om de
saa let kan kaldes tilbage. Og Kampens Tid har manet alskens
grimme og skadelige Dæmoner op, som det var mindre svært at
mane frem, end det sagtens vil blive igen at besværge dem.
Der er saaledes Naget og Bitterheden, Misfornøjelsen ogSortseeriet,
som er bleven en Vane og Livsfornødenhed for saa mange.
Hvordan faa kureret igen alle dem, for hvem det er bleven en
Tilfredsstillelse med et bedsk „Selvfølgeligt" at konstatere alt muligt
„rotten in Denmark" og en Bekvemmelighed at hylle sig i
Diogenes-kappen og være fritagen for at tage fat? Og hvordan hindre, at
al den opagiterede Trang til Utilfredshed og Opposition meget
hurtig lige bidsk og uregerlig vender sig mod alt, hvad der nu skal
gøres ?
Og der er alt det tossede Grin og frivole Pjat, som man har
vieret nødt til at søge Forbund med for at holde Humøret oppe
og fordrive Ventetiden. Venstre talte i sin Tid — i de første
Tiders Strid og Stræb — foragtfuldt om det københavnske Højres
Tivolihumør og Studenterforeningsvid. Siden da er, med saa meget
andet, ogsaa Københavnerhumøret gaaet over til Venstre — med
Revyerne og Vittighedsbladene og med alle Kong Publikums Hofnarre
i Pressen. Men det vil atter sige, at Venstre for at „erobre
København" har maattet gøre sig gemen med den goldeste og fladeste
Københavneraand. Hvordan nu vænne Folk af med den blotte
Driven Halløj og Piften i Fingrene? Og Folks Maver, der nu en
Gang er forvænte med Avisernes Sukkerknas og Flødeskum og
Knallerter, hvordan vil de kunne fordøje solide Ledere med
Romertal over, om Skattefordeling og Retsreform?
Og der er alle de socialt bindende Magter, som er blevne svækkede
og igen maa udvikles. Jeg nævner saaledes Respekten og
Autoritetstroen. Det er ingen anden end deres foregivne Fjende: Kritiken, der
maa bygge den op igen. Naar Folk begynder at indse, at der er en
hel Mængde Ting, de ikke forstaar sig paa, men som forskellige
andre har Chancer for at forstaa meget bedre, saa begynder de
paa mange Felter at mistro og suspendere deres egen Dom og
skyde den ind under disse andres, — respektere dem som
Autoriteter. Det er Folk nu til Dags ikke meget tilbøjelige til. Det
politiske Liv, selv om det holder Folk sammen under en rent ydre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
