Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vald. Vedel: Gennembruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700
Gennembruddet
slavisk Disciplin, opdrager dem ikke til denne frivillige kritiske
Selvunderkastelse. Valgretten opfattes som bekendt ingenlunde
saaledes, at Folket udser sig Mænd, som det i Kraft af deres
Karakter, Forstand, Kundskaber, Flid tror, vil være i Stand til at
skabe sig begrundede Meninger om Landets Affærer, og saa for
en Tid overgiver Landets Vel i deres Hænder, — paa Forhaand
underordnende sig, hvad Beslutninger de i de forskellige Sager
maatte fatte. Nej, det selvbevidste Vælgerfolk dømmer selv og
tager selv Standpunkt i alle foreliggende Sager og sender blot sine
delegerede ind for at stemme efter Vælgernes Mandater.
Og paa alle Omraader prætenderer alle saaledes at dømme
selv. Den offentlige Mening indstævner gennem Aviserne alt for
sin Domstol, og om en Sindssygelæges Patientindlæggelser eller en
Borgmesters Ejendomskøb, om Dreyfussag eller om indre Mission
opgør hver Journalist sig og med ham hver Skomagerlærling, efter
at have læst sin Avis, — i en Haandevending sin selvstændige Mening
og bøjer sig fribaarent ikke for Autoriteter. De, der systematisk
har undergravet al Autoritetstro hos Menigmand, vil faa deres
Hyre, naar de selv skal være Autoriteter.
Men især er der da én Magt, som det er paa Tide igen at
styrke i vort offentlige Liv, hvor den er vantrivedes under
Partikampen, — den skønneste, fineste Blomst, Kulturen udvikler hos
Mennesker: Trangen til at yde Retfærdighed, Glæden ved at yde
den. Det er noget, der stjæler og hæmmer en Mands Handlekraft,
og man har under Kampen sjælden haft Raad til at lægge denne
Hæmsko paa sig eller bekoste sig denne Luksus. Naar to
Mennesker har samme Magt, er den, der føler sig bunden til at bruge
den retfærdig, adskillig mindre mægtig end den, der ikke trykkes
af disse Baand. Naar et retskaffent Menneske og en Sjuft er
Fjender, har Sjuften Overtaget, han kan bruge alskens Vaaben,
som den anden ikke kan — hverken forstaar eller formaar sig til
at — bruge. For en mindre kampivrig har det været rent forfærdeligt
at se paa, hvilken Tro der i de senere Aar selv hos de bedste har
været paa Nødvendigheden af Uretfærdighed, hvilken bevidst Vilje
til Uretfærdighed de har været fyldt af. Dér erklærede jo forleden
paa et Journalistmode en af Pressens bedste Mænd ganske aabent,
at intet Blad kunde indlade sig paa at se en Sag fra to Sider,
referere alle Talere med lige Hensyn o. s. v., altsaa at ethvert
Blad forsætlig og bevidst maa ville Uretfærdighed. Og hvilken
Sum af storre eller mindre, forsætlige Uretfærdigheder der fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
