Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ældre persisk Lyrik
723
Det er interessant at sammenligne den dystre, blaserede
Melankoli, hvormed Omar Khajjam reducerer al menneskelig Visdom
til intet, med den gudhengivne Abu Saids Fremstilling af den
samme Tanke (se S. 717).
Men hvad kan Mennesket gøre for, at det er saa usselt? Det
har dog ikke skabt sig selv. Nej, Gud, Forsynet, Skæbnen, eller
hvad man ellers vil kalde denne mystiske Magt, der ubarmhjertigt
tumler med os som med hjælpeløse Brikker, den bærer Skylden,
og den har ingen Ret til at fordømme de Misfostre, som den selv
har skabt.
Hvem har vel frembragt Liv og Død? — det har kun du.
Hvem styrer Verdens Virvar mon? — det gør kun du.
Hvis jeg har Skyld, dadl ej din viljeløse Slave,
Thi hvem har Synden skabt? — det har kun du.
Den Dag, da Himmelhesten sprængte frem, for Tøjler fri,
Da Allah sporede Pervin og Muschtari,
Da blev vor Lod i Skæbnens Statsraad maalt os til,
Og er vi Syndere, har Skæbnen Skyld, ej vi1).
Dog — hvad hjælper det at anklage Gud og Skæbnen ? Hvad
hjælper det overhovedet at skuffe sig selv, at tro, haabe og glemme?
Der er kun ét at gøre, at resignere:
I denne Gøgleverden lev foruden Ven,
— Lyd blindt mit Raad, her hjælper intet „men*! —
Tag Smertens Byrde op og søg ej Lægedom,
Tag Sorgens Kors og sæt Dig stille hen.
Men med Konstateringen af disse sørgelige Kendsgerninger kan
Omar alligevel ikke slaa sig til Ro. Hans søgende Aand spejder
efter noget at klynge sig til, og han vender sig til den Gud, som
han har gjort Oprør imod. Gud er naadig, siges der; saa maa
det da netop være over for Syndere, thi andre har jo ikke Brug
for Naade. Og det, han venter sig af denne Naade, falder da til
syvende og sidst saa temmelig sammen med de sufiske
Forestillinger; „hvad Forskel er der paa, om „de forryktes" Dragt er Atlask
eller Sækkelærred? Hvad Forskel er der paa, om „de elskende"
hviler deres Hoved paa Puder eller paa en Mursten?"
Hvis Ham du søger, riv dig løs fra alt Begær,
Flygt bort fra Børn og Viv, de er dig til Besvær;
l) Sml. Fitzgeralds Oversættelse (paa Dansk ved H. Bagger) No. LXXV.
- Pervin og Muschtari er Pieladerne og Planeten Jupiter.
46*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
