Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - C. M. Duvantier: Statsfunktionærernes Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729 Statsfunktionærernes Organisation
burde i Aar ikke gaa til Valg efter sine personlige politiske
Anskuelser, men udelukkende tage Hensyn til, om Kandidaten havde
virket eller vilde virke kraftigt for en Forbedring af
Statsfunktionærernes Lønninger. „Hvad er naturligere," skrev „Vor Stand",
Jernbaneforeningens Medlemsblad, „end at vi give vor Stemme til
den Kandidat, der stiller sig mest velvillig over for os — Madstrævet
maa nu være det afgørende." Denne Anskuelse hvervede ikke
faa Tilhængere, navnlig blandt de konservative og
socialdemokratiske Elementer. Højre syntes jo tilsyneladende meget ivrigt for
Statsfunktionærernes Vel, en Iver, der kun blev overtruffen af
Socialdemokratiets. Det skal dog siges til dette sidste Partis Ros, at
det altid uden Bihensyn kæmper for bedre Livsbetingelser for de
smaa i Samfundet, hvorimod Højres Interesse for
Statsfunktionærerne ikke uden Grund i Folketinget er bleven betegnet som
„havende sin Aarsag i de forestaaende Valg".
Medens Statsfunktionærer af disse to Partier saaledes kunde
følge deres politiske Sympatier samtidig med, at de virkede i egen
Interesse, var venstresindede Funktionærer ulige værre stillede; thi
det syntes virkelig, som om Reformpartiet var utilbøjeligt til at
gennemføre de haardt nødvendige Lønningslove. Vel forstod de
radikale Statsfunktionærer, at den forkvaklede politiske Situation
var Hindringen; men man forestillede dem daglig, hvor let det
vilde være for Venstre at gøre Ende paa Nødstilstanden ved en
hurtig Behandling og derpaa følgende Vedtagelse af Regeringens
Lovforslag. Man sagde dem, at det var stridende mod deres egen
Interesse at stemme paa Kandidater, der ikke havde villet
gennemføre disse Love, og man forlangte af dem, at de i Aar kun
skulde gaa til Valg som Statsfunktionærer. Den konservative Presse
terpede Dag ud og Dag ind, at kun fra Højre kunde
Statsfunktionærerne vente alvorlig mente Lønningsforbedringer, og den
gjorde alt for at berøve forskellige af Venstres Folketingsmænd
Funktionærernes Tillid. For Gustav Philipsens Vedkommende
lykkedes disse Bestræbelser, idet det store Antal Funktionærer, der
ikke har Lejlighed til at læse Rigsdagstidende, simpelthen gik ud
fra, at han end ikke undte dem et ringe Dyrtidstillæg, og de
beærede derfor Hr. Philipsen med et ganske ufortjent Had.
Ufortjent, fordi Hr. Philipsen kun bekæmpede Dyrtidslovforslaget, for
at ikke dets Vedtagelse skulde skabe et farligt Præcedens, idet
Folketinget, som han udtrykte sig, ikke anerkendte, at der i
Øjeblikket var Dyrtid i Landet, hvilket vil sige, at Priserne ikke var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
