Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738
Franske Folkeuniversiteter 74-7
Hertil kom saa pludselig Folkeuniversiteterne. IOktober
1899 aabnedes det første, og et Aars Tid derefter fandtes der 30—40
i Paris og nærmeste Omegn, og et lignende Tal i Provinserne.
Aviser og Tidsskrifter, der ikke havde skænket Fortsættelseskursus
og Skoleforedrag mange Ord, blev i de følgende Maaneder ikke
trætte af at drøfte den ny Bevægelse. Hvoraf kom den
pludselige Iver og den store Interesse? Sikkert nok ikke deraf, at
man her havde fundet en ny Form for Undervisning, langt bedre
end den, man kendte før. Som Undervisning var
Folkeuniversiteterne kun et beskedent Fremskridt, ingenlunde overflødige, men
ikke heller særdeles betydningsfulde. Forklaringen paa
Begejstringen laa andetsteds. Disse ny Folkeuniversiteter var som et
Pant paa Pagten mellem Universitetets Mænd og Arbejderne, det
gamle Forbund, der synes at fornys, saa tidt Frankrig
gennemgaar sine store Kriser. Og Krisetid var det jo. Det var
Dreyfus-affærens Dage. I Aristokratiets og Fabrikantverdenens Saloner,
fra Officersklubberne til de mondæne Døtreklostre var „Dreyfus’
blevet det Trylleord, der skulde sikre „det gode Selskab" den
Magtstilling, det var ved at tabe, og gøre alle de truede Fordomme,
det levede paa, hellige og ukrænkelige. Bag Tredjestands
bekymrede Rigmænd, der nys havde set deres Mand, Méline, falde, rejste
sig atter Adelsmænd, Præster og Officerer til Kamp mod
Revolu-tionstraditionerne, helt berusede af den sjældne Lykke, endnu
engang at føie en Art Folkestemning paa deres Side. Mens
farceagtige Sammensværgelser og Revolutionsforsøg af de mest
desperate fulgte Slag i Slag, saa’ det ud til, at alle Slags
middelalderlige Instinkter var ved at bryde frem paa ny gennem Kulturskallen
og rive Befolkningen med til et stort Spring tilbage. Saa
overmaade dybt gik det hele vist egentlig ikke, men i Øjeblikket syntes
det selv de koldblodigste helt farligt.
Det er ikke for meget sagt, at en dyb Forfærdelse herover
greb den Del af Universitetets Mænd, som ikke selv blev trukket
med af Strømmen. Endnu hører man dem i Samtaler atter og
atter fremhæve, hvorledes dette aabnede deres Blik for, i hvor
ringe Grad Civilisationen endnu har omskabt Menneskene, og hvor
let al Art gammel Raahed stadig kommer til Live, saa snart Lejlighed
bydes. Det har været dem en Tilfredsstillelse som Franskmænd,
men kun en ny Sorg som Mennesker, at Boerkrigen har bragt
Vidnesbyrd om, at den anden store Kulturnation i saa Henseende
i hvert Fald ikke er videre. De tog Striden op og begyndte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
