Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Folkeuniversiteter
739
store Felttog mod Fordommene, men kun til en vis Grad fik de
Magt med dem, og naar Dreyfuskampagnen endte med en Art
Sejr, saa skyldtes det for en god Del, at de fandt mægtige
Forbundsfæller i de socialistiske Arbejdere. Det blev Fagforeningernes
Titusinder, der paa de Dage, da Faren var størst, med Jaurés og
Allemane i Spidsen, flokkedes om Republikkens Præsident og
bragte Skræk blandt Væddeløbsbanens adelige Helte, saavel som
i det Beværtningspublikum, Rochefort for Tilfældet havde gjort
til disses Hjælpere.
Faa eller ingen af Universitetets Mænd har vel troet paa, at disse
Arbejdere hver for sig var klogere eller bedre end Borgerfolk, der var
voksede op under lykkeligere Forhold med Adgang til mere Kundskab.
Alligevel syntes Forstaaelsen med dem lettere. „I en
Arbejder-ejerne," siger Anatole France etsteds, „er der paa den Plads,
hvor Borgerfolk gemmer deres taabelige og grusomme Fordomme,
et stort Hul. Det staar endnu tilbage at fylde det. Man vil
komme dertil. Det vil vare længe, men i Mellemtiden er det bedre
at have Hovedet tomt end at have det fyldt med Skruptudser og
Slanger." Dertil kommer, at man i Universitetskredsene
gennemgaaende finder, at Arbejderne saa temmelig har Ret i deres Klager
over det bestaaende Samfunds Uretfærdighed; Sympatien er paa
deres Side over for det væsentlig nydende Selskab, der giver
Tonen an, Salonernes og Restauranternes, Koncerternes og
Teatrenes faste Publikum. Det laa da nær at knytte Forbindelse
med den Elite af Arbejdere, Socialismen har skabt, og søge
sammen med dem at paavirke og udvikle ogsaa de andre.
Man mødte i Arbejdernes Kreds tilsvarende Følelser. Deres
mest fremmelige Mænd, de unge Førere fra Fagforeningerne,
Vælgerforeningerne og Oplysningsselskaberne, havde med største
Bekymring set en god Del af deres Arbejdsfæller drages med af
Øjeblikkets Stemninger trods al socialistisk Opdragelse. Med Glæde
tog de nu mod Hjælpen fra de Videnskabens Mænd, der saa
sikkert og kraftigt havde stemmet sig mod den Bevægelse, der syntes
at rive næsten alle andre med.
Ud af denne gensidige Følelse voksede Folkeuniversiteterne.
Hvad enten man spørger Akademikere eller Arbejdere om
Oprindelsen, faar man dette Svar, og ogsaa offentlig er den samme
Forklaring givet. En Beretning om Folkeuniversiteterne i Revue
socialiste Januar—Februar 1901, skrevet af en af de Kvinder, som
. 47-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
