Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742
Franske Folkeuniversiteter 74-7
Universitetsforelæsninger. Saaledes talte i Vinter i et lille
Folkeuniversitet, der bærer Navnet „Samfølelse", F. Buisson,
Folkeskolens Organisator, før Departementschef i Kultusministeriet, nu
Professor ved Sorbonne, om Moralens Historie i en
sammenhængende Foredragsrække, medens der desuden fandtes samlede
Rækker om Frankrigs Historie og fransk Litteratur. Hertil føjedes
saa andre Aftener Enkeltforedrag, om Lørdagen om aktuelle
Emner, og endelig var der om Søndagen Musik, Skuespil eller
Oplæsning; Lørdagsforedragene og Søndagssammenkomsterne var
uden Sammenligning bedst besøgte; her kunde der komme 3—400
Mennesker, medens der de andre Aftener oftest kun var 30—40. Paa
lignende Maade stiller det sig andre Steder; dog er sædvanlig
Enkeltforedragene mere fremherskende, Rækkerne sjældnere.
Diskussion efter Foredragene staar oftest paa Programmet, men
bliver sjælden til stort; derimod har man sine Steder med
Held anvendt en af Ugens Aftener til Samtaler om den
forløbne Uges politiske Begivenheder. Sammenkomster har man
sædvanlig hver Aften, i nogle af Foreningerne dog kun 3—4
Gange i Ugen.
Foredragenes Emner er af den mest brogede Art; alle
Videnskaber yder deres Bidrag dertil, og man viger ikke tilbage for
nogen Art Emner, hverken dem, der kan give Anledning til Strid,
eller dem, der kunde synes for vanskelige. Helst tager man
Spørgsmaal, der staar i Forbindelse med Nutidens omstridte
Problemer, og hvad end Emnet er, søger Foredragsholderen altid at
drage Lære deraf for Opfattelsen af Øjeblikkets Forhold.
Socialismen i alle dens Former behandles atter og atter, som i det
hele alle mulige sociale Spørgsmaal; ogsaa Religionerne fremstilles
af og til, om end sjældnere; et uudtømmeligt Forraad har man
dernæst i fransk Historie og Litteratur saavel som i den i
Frankrig saa meget anvendte Filosofi; ogsaa Naturfagene kommer med,
gennemgaaende dog noget mindre. Men heller ikke Udlandet
glemmes. Blandt de meget yndede Emner er Ibsen og Tolstoj, og
ogsaa Bjørnson ogNietsche kan man høre berette om. Af Ibsen er
vel nok „En Folkefjende- det foretrukne Værk; om dette Stykke hørte
jeg en Aften en fransk Forfatter holde et begejstret Foredrag,
hvori han forklarede, hvor ypperlig det passede paa Dreyfusaffæren.
Den dristige Folkehende var snart Zola, snart Picquart, og hans
Afsløringer nævnedes stadig „j’accuse". Til sidst kom saa en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
