Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Folkeuniversiteter
74-7
behændig Forklaring af, at man dog alligevel skulde holde paa
den almindelige Valgrets Enevælde.
Bedst vil Foredragenes Karakter ses ved at tage Programmet
for en Uge i et af Folkeuniversiteterne. Det var saaledes ude hos
Deherme fra 5—11 Marts 1900: Mandag, Ch. Gide, juridisk
Professor: Ruskins sociale Ideer; Tirsdag, Dr. Charcot: Videnskaben
og Miraklerne (Lysbilleder); Onsdag, Vandervelde, det belgiske
Socialdemokratis Fører: Den socialistiske Organisation i Belgien,
samt Forfatteren Beaufils: Baudelaire; Torsdag G. Laurent,
Professor i Filosofi: Epikur (Led i en Række); Fredag,
Forfatteren Claparéde: Japan (Lysbilleder, Led i en Række); Lørdag,
Tarbouchiech, Professor i Jura: Moral og Ret (Led i en Række),
og Armburster, Sagfører: Fransk Tankegang; Søndag Kl. 3:
Litterær og musikalsk Matinée, Kl. 8: Litterær og kunstnerisk
Soirée.
Foredragsholdernes Kreds omfatter højst forskellige Kræfter.
Universitetets Professorer og den lærde Skoles Lærere er meget
talrige, desuden alle Slags Forfattere. Ogsaa socialdemokratiske
og radikale Rigsdagsmænd og Journalister møder op i betydeligt
Tal. Og dertil kommer saa Studenterne, især fra École normale
supérieure. Denne Skole, den ypperste Del af Paris’ Universitet,
Planteskolen for Universitetsprofessorer, var hidtil det franske
Bourgeoisis Ære og Stolthed; „les normaliens" modtoges overalt
med Respekt og Beundring. Nu nævnes de i de samme Kredse
med bedrøvet Hovedrysten, og spørger man hvorfor, faar man til
Svar, at de er grebne af et utaaleligt Hovmod og vil vide alting
bedre end andre Mennesker. Forklaringen er, at de Studenter,
som nu mødes dér, næsten alle er Dreyfusarder, ja i ikke ringe
Tal Socialister; her hvor Brunetiére nys som Lærer i Litteratur
var højlig beundret, er det nu G. Monod og É. Bourgeois,
Dreyfusarder af reneste Vand, der giver Tonen an, og Brunetiére selv
er afløst af den radikale G. Lanson, en af Folkeuniversitetets ivrigste
Talere. Mange af disse Elever fra École normale, hvis
Kundskaber allerede er betydelige, og som i deres Skole oplæres til at
holde Foredrag, virker nu i Folkeuniversiteterne, til Nytte for
Arbejderne og maaske end mere til Gavn for deres egen Udvikling.
Til Foredragene føjes imidlertid rundt om i Folkeuniversiteterne
Oplæsning og Skuespil, Musik og Sang. Heller ikke dette er dog
blot underholdende; det lægges altid an med det Formaal for Øje
samtidig at paavirke og belære. Man tage saaledes fire Lørdags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>