Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Oktober
- Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
Gunnar Heiberg
Familien paa Folkemøder. Han forsvarer den individuelle Frihed
for egen Regning, han er egentlig en fornuftig Herre: „Hvad er
Meningen med alt denne Frihedsstræben," siger han til den unge
varmhjertede Helene Blom, der har faaet den Idé at ville følge
sin Tante paa Socialistmødet, „er det ikke. at vi skal være fri
hver enkelt af os og i Gerning vise Verden, hvad Frihed er. Er
ikke det Tidens Pulsslag — er det ikke det, der kræves i Tidens
Digtning." Eivind Stabel er ingen latterlig Figur, som han blev
gjort til ved Stykkets Opførelse paa Nationalteatret. Han er en
ganske smidig og karakterløs Yngling med gode Fremtidsudsigter.
Han var desuden ung for tyve Aar siden og kanske lidt stærkere
i Frasen, end de unge Stræbere nu til Dags. Han er pyntet og
lidt forloren, men det giver ham kun et let Skær af Komik.
Fredriksen og Eivind Stabel mødes senere i „Det store Lods" Helt, Haller.
* *
*
–1 Midten og Slutningen af Firserne indtræder der stærke
Brydninger inden for den saakaldte frisindede Aandsretning. Det
viste sig, at hvor enig man var, naar det gjaldt det „absolutte
Veto" og Professor Monrads kristelige Hegeliamisme, saa var der
dog inden for Partiet afgørende Modsætninger. Hos nogle, særlig
af de ældre, havde den foregaaende Tids Idealisme slaaet stærke
Rødder, — saaledes hos flere af „Venstres" mest repræsentative
Mænd, Bjørnstjerne Bjørnson, Ernst Sars. Deres Radikalisme var
af en kendelig ideel Karakter, og i deres Forhold til
Evolutionsteorien var de troende Optimister. Ganske anderledes
gennemtrængte af den nyere Tids „naturalistiske" Opfattelse af Forholdet
mellem Naturen og Menneskelivet var en større Gruppe af de
yngre. Hos nogle af dem udviklede der sig ogsaa tidlig en
Individualisme, der var den ældre Generation fremmed, en personlig
Uafhængighedsfølelse, der reagerede heftig mod anerkendte sociale
Normer.
Oppositionen i de unges Lejr fik snart Lejlighed til at ytre
sig; hvad der nærmest gav Anledning til Sammenstødet, var den
bekendte Sædelighedsbevægelse. Paa begge Sider gik man til
Yderligheder, fortabte sig i Paradokser og Unatur, hvorom
„Kri-stianiabohémen", for ikke at tale om „En Handske" og „Syk
Kjærlighet" vil give Fremtiden kuriøse Vidnesbyrd.
Ved enhver saadan Strid mellem en ældre Aandsretning, som
har den saakaldte dannede Almenhed i Ryggen, støtter sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0782.html
