Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815 Barokstilen i italiensk Arkitektur
og Skygge kan indgaa som Led i Farvekompositionen. Og den
samme Bevægelse, der behersker den arkitektoniske Komposition,
er jo ogsaa karakteristisk for Plastikkens eller Maleriets Mennesker;
de urolige Linier udtrykker en Opadstræben, der finder Genklang
i den tektoniske Organisation; der er samme Patos i Søjler,
Kapitæler osv. som i Figurerne. Af M. Angelos psykologiske
Udviklingsformer bevarer den senere Kunst i Regelen kun den aandelige
Anspændelse, der giver sig Udslag i Begejstring, Ekstase...
Tillige lægges stadig større Vægt paa psykologisk
Sammenhæng mellem de enkelte Figurer og de enkelte Grupper;
Tendensen gaar i Retning af en Undertrykken af alle Delinger, saa
der dannes en fuldstændig Helhedskomposition. Der er sikkert
aldrig bleven bygget saa meget i nogen Stil som i Barokstilen, og
en meget stor Del af dens Frembringelser er slet og ret
Haandværk; men derefter bør man selvfølgelig ikke dømme dens
kunstneriske Principer og Idealer. Tages der Hensyn til de Kirker, der
har kunstnerisk Værd, maa det indrømmes, at Barokstilen har
tilstræbt at udforme Rummet til et Kunstværk ved Samvirken med
Maleri og Plastik. Den har som ingen anden moderne Kunst givet
et samlet Udtryk for en Periodes Livsanskuelse og saaledes søgt
at gennemføre, hvad Richard Wagner har naaet i sit Musikdrama:
„Das Gesammtkunstwerk". Den egentlige barokke Stemning finder
maaske sit mest karakteristiske Udtryk i Musikken. Denne gør nu
et decideret Fremskridt med Orlando di Lasso, Palestrina og
Monteverde, den sidste som Repræsentant for den verdslige Musik
(Operaen). Den kirkelige udtrykker samme Følelse som den øvrige
Kunst og naa’r et Højdepunkt i sjælelig Dybde og Alvor ved sin
Fremstilling af Elendigheden i Synden, Anger, Bøn om Forbarmelse
og Naade, der gaar lige saa dybt som den samtidige Protestantisme.
Den Følelsens Ekstase, der hersker, finder man Analogi til hos
R. Wagner; denne anvender jo ogsaa alle Sprogets Ord
(undertiden selvlavede), der betegner Hensynken, Hengiven, Selvopgiven
o. s. v. Man plejer ganske vist at kalde Palestrina klassisk, men
man burde endelig engang erindre, at „klassisk" ikke er Betegnelse
for en Stil, men kun for denne i dens Fuldkommenhed. Wagner
er lige saa klassisk som Beethoven.
Ogsaa rent teknisk finder vi en til Arkitekturen svarende
Forandring.
Middelalderens almene upersonlige Contrapunktik, hvor ofte
al selvstændig Melodi forsvandt, havde Renæssancen erstattet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
