- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
821

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Jacobæus: Vegetarismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vegetarismen

821

nok; det fremgaar paa overbevisende Maade af sammenlignende
anatomiske Undersøgelser. Derimod kan man sikkert rejse
berettigede Indvendinger mod de Slutninger, som Vegetarerne drager af
dette Faktum. Alle levende Organismer besidder nemlig en ofte
nok beundringsværdig Evne til at lempe sig efter Forholdene; der
finder en Tilpasning Sted. Selv om det er uomtvisteligt, at der
er en nøje Overensstemmelse mellem Menneskets og de
frugt-ædende Abers anatomiske Bygning, og selv om vi ikke har
nogen fornuftig Grund til at tvivle om, at de første menneskelige
Individer har levet i Troperne og næret sig af Træernes Frugter,
saa følger heraf ikke, at delvis Overgang til dyrisk Føde, som
blev nødvendig, da de primitive Mennesker vandrede ind i de
tempererede, paa spiselige Frugter relativt fattige Himmelstrøg,
har udøvet en saa skæbnesvanger Indflydelse paa Slægternes
Udvikling og Trivsel, som Vegetarerne paastaar. Ja man kunde
maaske endogsaa hævde, at Erobringen af de ikke tropiske Egne af
Jordkloden lettedes ved, at Mennesket vænnede sig til de fra
Dyreriget stammende Fødemidler, ikke blot paa den Maade, at
Mængden og Udvalget af Næringsstoffer forøgedes, men ogsaa
ved, at Individerne og Slægten i sin Helhed blev bedre
skikket til at kæmpe for Tilværelsen under de forandrede
Livsforhold. Et Faktum, som den moderne Forskning har fastslaaet,
kunde pege i denne Retning. Æggehvidestofferne er for saa vidt
det vigtigste Element i Fødemidlerne, som Mennesket kan leve
nogen Tid alene af disse, medens det hurtigt taber Huld og
Kræfter, naar det kun faar de to andre Hovedbestanddele, nemlig
Fedt og Kulhydrater. Det er nu godtgjort, at den Æggehvide,
som indgives med de dyriske Fødemidler, langt lettere opsuges af
Tarmkanalen — og det er jo først herved, at den kommer
Legemet til gode — end Planteæggehvidestofferne.

I og for sig er det jo noget ejendommeligt, at Mennesket paa
den ene Side faktisk fordøjer de dyriske Fødemidler lettere end
de vegetabilske, medens paa den anden Side førstnævnte skulde,
udøve en meget skadelig Virkning. Hvis man vilde efterligne
Vegetarerne og drage vidtgaaende Slutninger af et enkelt Faktum
— en Fremgangsmaade, der med et meget mildt Udtryk er saare
farlig — saa kunde man fristes til at paastaa, at de dyriske
Fødemidler, der opsuges saa let af Tarmkanalens Vægge, er den mest
passende, paa sin Vis naturligste Kost. Selvfølgelig er denne
Slutning ikke berettiget, men til Dels i hvert Fald lige saa forsvarlig

Tilskueren 1901 52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free