- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
851

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - J. S. Westrup: Militær Retsreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

851 Militær Retsreform



naturlige Rækkefølge: Allerførst Danmark ifølge enstemmig
Indstilling af „den store Forsvarskommission af 1866" — et Par Aar
senere Bayern og Østerrig — atter et Par Aar senere det nye
tyske Rige og Frankrig (1872). Dernæst bredte Reformen sig
viden om: Rusland 1874, Italien 1875 (71) o. s. v.; nu i
indeværende Aar ser vi møde som overmaade sene Efternølere Sverige
i Maj Maaned og Portugal i Marts 1901.

Ingen Sinde i de Aarhundreder, der er forløbne siden
Stats-hærenes Oprettelse i Europa, har disse gennemlevet en saa
epokegørende Reformperiode som denne, der forskelsløst greb Staterne
lige fra de mest autokratiske Militærkejserdømmer og lige til de
mindste og mest demokratiske Republikker. Ingen Sinde har der
følgelig foreligget et saa vidtudstrakt Grundlag for historisk Erfaring
og Belæring som det her foreliggende. Og naar Belæringen,
saaledes som her, søges om Europas militærretlige Udvikling, saa
er ogsaa denne af mere ubetinget Natur og mere overvældende
Beviskraft end nogen Sinde tidligere.

Imellem alle de Stater, der her præsenterer sig til Beskuelse,
vil man nemlig ikke finde nogen eneste (Danmark selvfølgelig
undtagen), der har unddraget sig de Konsekvenser for
Militærretsplejen, som Folkehærsprincipet medfører. Og man vil finde,
at Konsekvenserne overalt har ledet ind paa de samme Veje imod
det samme Endemaal.

Vejene er: Den militære Retsbygnings Udrensning for de
Efterladenskaber af Terrorisme, Obskurantisme og al Slags
Vilkaarligheder ved Kommandomyndighedens Indskriden, som befandtes
nødvendige under Proletariatperioderne. — Retsbygningens
Rekonstruktion, baade i Straffelove, Rettergangsformer og
Disciplinar-anordninger, til Fremme for den moralske Sammenbygning af Folk
og Hær, der er bleven nødvendig i Folkehærspérioden. Altsaa
Straffelove, hvis transparente Forstaaelighed og Moderation kan
erobre dem fuldt forstaaende Tilslutning hos alle hæderlige Folk.
Og Krigsretter, hvis klare og selvstændige Forhandlingsformer
viser dem for alle som disse kendte og anerkendte Loves paalidelige
Haandhævere, Lovene ufravigeligt underordnede og kun dem —
altsaa helt uafhængige af al Kommandomyndighed.

Endemaalet er: Paa Ruinerne af hin mørke og kujonerende
Retsløshedstilstand, som den tidligere Blanding af Retshaandhævelse
og Kommandomyndighed uundgaaeligt maatte fremkalde, at rejse
en klart defineret, særligt militær Retstilstand, betryggende til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free