Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850 Militær Retsreform
Aandsheros, hvis nationale Betydning Tysklands Rigskansler for
nylig med rammende Veltalenhed stillede jævnsides med Bismarcks,
beundrende havde udtalt: „Det er Karakteren af en Nations
Rets-og Krigsvæsen, der anviser den dens Plads i Civilisationen", og at
han trofast havde baaret „sin Kejsers røde Baand" endog midt
under Tysklands begejstrede Befrielseskrig imod Tyrannen — hvori
han endog forbød sine unge Slægtninge at tage frivilligt Del.
Var dette prøvet Visdom ved det 19de Aarhundredes
Begyndelse, saa var det bleven det endmere i Aarhundredets Løb, alt
eftersom selve den hellige Alliances varmeste Tilhængere havde
maatte ofre deres dyrebare Proletariatvæsen paa Folkehærens Alter.
Men at realisere Bonapartes Visdom var ikke nogen let Sag. Thi
den lysende Genialitet i hans Ord var, at de i en saa forbavsende
Korthed ramte Proletariathærens Aand dødbringende paa alle dens
Hovedpunkter. Denne havde søgt sin Styrke: ikke i Moderation,
men i Terrorisme, ikke i Klarhed men i obskurantitisk Uklarhed,
ikke i Fasthed, men i opportunistisk Vilkaarlighed. Og fuldt bevidst
havde den gjort dette, af klart Princip, ingenlunde af udskejende
Luner; thi dens Moralprincip i Frederik den Stores Stil var: „Der
Soldat müsse sich vor den Vorgesetzten mehr als vor dem Feinde
fürchten". Men hvad egnede sig vel bedre hertil end Terrorisme,
Obskurantisme og Vilkaarlighed?
Men det for en uoverskuelig Fremtid afgørende Skridt i denne
det europæiske Forsvarsvæsens Udvikling indtraf en Snes Aar efter
Aarhundredets Midte, den Gang nemlig, da Staterne med den
mærkeligste Enstemmighed — og denne Gang med. Danmark i
Spidsen — adopterede selve Pricippet „Folket i Vaaben": Enhver
vaabenfør, hæderlig Mand skal personlig give Møde
under Fanen. Den historiske Anledning til denne omfattende
Folkehærsperiode blev de epokegørende Felttog, hvorved Preussens
Volk im Waffen i kort Rækkefølge — 1864, 1866, 1870—71 —
overraskede og overvældede sine Naboer i Nord, i Syd og i Vest
Og særdeles forstaaelig var unægtelig den retledende Virkning heraf
paa Europa efter den nysnævnte Skuffelse; thi disse Felttog belærte
Alverden paa det klareste, baade om hvor store Krav Kampen
med Nutidens Præcisionsvaaben stiller til den individuelle Moral i
Geleddet, og samtidigt om, hvor gode Betingelser for Opfyldelsen af
disse Krav Folkehærsprincippet skaber. Selvfølgelig forudsat, at
dette Princip indarbejdes med denne Moraludvikling for Øje.
Forst mødte her de af Preussen overvundne Stater i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
