Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kirstine Meyer: Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895 Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
skilles i sine enkelte Farver paa en helt anden Maade end tidligere,
hvorved dets enkelte Linier tydeligere ses og langt flere kan
opdages; Rowland — Opfinderen af den ny Spredningsmaade — saa’
saaledes c. 5000 Linier i Jerndampenes Spektrum, medens Kirchhoff
kun fandt 400. Dette skyldes for en Del ogsaa den forbedrede
Iagttagelsesmaade af det dannede Spektrum; det fotograferes nu,
og herved kan de enkelte Liniers Plads angives lettere og nøjagtigere.
Tillige faar man en Del af Spektret med, som Øjet ikke kan se.
Alle Lyskilder udsende usynlige Straaler: nogle uden for det lyse
Spektrums violette Side, andre nærmest ved dets røde Side; de
sidste mærkes paa deres Varmevirkning, de første kan fotograferes,
ja gengives med saa stor Lethed af den fotografiske Plade, at
denne saakaldte ultraviolette Del er bedre kendt end det synlige
Spektrum. Fotograferer man Spektra for forskellige hvidglødende
faste Legemer, ser man gennemgaaende, at jo højere Temperatur,
Legemet har. des længere er det ultraviolette Spektrum.
Elektricitetens store Udvikling er ogsaa kommen dette
Omraade af Naturvidenskaben til gode. Den elektriske Lysbue, de
højt spændte elektriske Gnister, den elektriske Strøm gennem
Gejslerske Rør, har givet nye Midler til Frembringelse af
glødende Dampe. Herved har det været muligt at undersøge, om
Temperaturens Størrelse har nogen Indflydelse paa det frembragte
Lys. Det viste sig at være Tilfældet; saaledes giver Jern og
Magnium i den varmeste Del af den højt spændte elektriske Gnist et
Spektrum med færre Linier end i Lysbuen af lidt mindre høj
Temperatur; ja nogle Stoffers Spektrum forandres endogsaa helt
ved Forandring af Temperaturen. Kvælstof giver saaledes ved
lavere Temperatur et saakaldet Søjle- eller Baandspektrum, der
bestaar af en uhyre Mængde Linier, ordnede rytmisk i Grupper,
saa at Spektret ligner en Række lysende Søjler med regelmæssige
mørke Mellemrum; men ved højere Temperatur giver det et
sædvanligt Liniespektrum. Saadanne Søjlespektra faar man fra en
Række kemiske Forbindelser, der indeholder Kulstof; først naar
Temperaturen bliver saa høj, at den kemiske Forbindelse
sønderdeles, faas et sædvanligt Liniespektrum.
Ogsaa andre Ting end Temperaturen har Indflydelse paa et
Stofs Liniespektrum, men i meget ringe Grad. Linierne flyttes
lidt, naar den glødende Damp underkastes andet Tryk, de
fordobles eller lider anden Forandring, naar Dampen udsættes for
Paavirkning fra en stærk Magnet, og endelig vil Linierne forskydes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
