- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
922

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

922

Arvehyldiiigsakterne af 1721

Aktstykker1); i Forvejen var enkelte interesserede eller sagkyndige
Kredse gjort bekendt med Hovedresultaterne gennem historiske
Øvelser, som Prof. Erslev i September havde holdt med en Kreds af
Højskolelærere og gennem Foredrag i „Historisk Samfund" og i
„Videnskabernes Selskab" i Oktober. Den levende Interesse,
Undersøgelsen og dens Resultater allerede har vakt, vil visselig forplante
sig i vide Kredse; hvad her foreligger er saavel fra Formens og
Metodens som fra Indholdets og Resultatets Side af stor Betydning,
og maa nødvendigvis fremkalde mange Betragtninger ikke blot af
videnskabelig-historisk, men ogsaa af mere almindelig national
Karakter.

I

Den danske Opfattelse af, hvad der skete i Sønderjylland i
Aaret 1721, da Frederik IV sejrrig havde endt den lange Kamp
med Gottorperne, havde trængt dem ud af Slesvig og stod som
Eneherre over det Land, der i mere end to Hundrede Aar havde
været delt mellem to Herrer, kender enhver fra sine historiske
Skolebøger. Det hører til de Punkter, der atter og atter
understreges og indskærpes; naar Talen bliver om Slesvigholstenismen,
vises der tidlig og silde hen dertil som til det faste Punkt,
hvorpaa vor historiske Ret til Slesvig hviler. I 1721, fremhæves det
da, skete et afgørende Brud med en lang for Danmark ulykkelig
Udvikling; da Kong Frederik IV havde fordrevet Gottorperne fra
Slesvig, fik han Englands og Frankrigs Garanti for Danmarks evige
Besiddelse af Hertugdømmet, derefter indlemmede —
inkorporerede — han ved en højtidelig Akt — et kongeligt Patent, hvori
han udtalte sin Vilje — Slesvig, „dette i onde Tider paa
uretmæssig Maade fra Kronen Danmark frarevne Perlinens" i Danmark,
og Slesvigs Stænder, Ridderskab, Provster og borgerlige Godsejere,
samt Hertugerne af den sønderborgske Linie aflagde derpaa
højtidelig Ed om Troskab mod Kongen og hans Arvinger paa Tronen
efter Kongelovens Lydende („secundum tenorem legis regiae").
Dette skete den 3. og 4. September 1721, senere aflagde
Embedsmænd og de fornemste Indbyggere i den tidligere hertugelige Del
en tilsvarende Ed, og hermed var Slesvig inkorporeret i Danmark,
bragt ind under Kongelovens Arvefølge med Arvegang i
Mands-og Kvindelinien, medens før 1721 Mandslinien alene havde hafl

l) Kr. Erslev: Frederik IV og Slesvig. En historisk Fortolkning af
Arve-hyldningsakterne af 1721. Ogsaa udkommet i Særtryk paa Jacob Erslevs Forlag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free