Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!)932
Arvehyldingsakterne af 1721
Erslev A. D. Jørgensens Resultater. Først vil Læseren imidlertid
bemærke, hvor smuk og værdig den Polemik er, hvorigennem
Erslev naar hertil. Uforbeholdent anerkender han, hvad nyt og
nyttigt A. D. Jørgensen har bragt frem, han betoner, hvor helt
anderledes forstandig og retfærdig A. D. Jørgensens Behandling af
det nationale Stridsspørgsmaal er end de andre ældre danske
Forfatteres, og skiller ham med Grund saa vidt muligt ud fra disse.
Hvad mere er, ved Behandlingen af Hovedspørgsmaalet fra dansk
Side — Paastanden om hele Slesvigs Inkorporation i Danmark —
hvor en Række danske Forfattere rammes af en alvorlig
Bebrejdelse for, at de er nøjedes med løse Ord og urigtige Citater og for
at have tilsløret hele Sagens Mening, søger Erslev at skyde sit
Skjold foran A. D. Jørgensen. Denne kom nemlig til samme
Resultat som f. Eks. Wegener, og læser man Jørgensens Fremstilling, der
paa dette Punkt bruger meget stærke og tilsyneladende klare
Udtryk, forfærdes man næsten ved at se, at han tilsyneladende tager
Sagen ganske paa samme Maade som Wegener, i Strid med
Akternes Ord. Med en Loyalitet, der ikke noksom kan paaskønnes
af enhver, der sætter A. D. Jørgensens Forskning højt, gaar Erslev
energisk ind paa Sagen, og det lykkes ham virkelig at faa frem,
hvad A. D. Jørgensen har ment, og hvad der har forledt ham
til at brage saa uheldige Udtryk. De er ikke fremkomne ved en
bevidst utilladelig Citering, men ved en ubegribelig fantasifuld
Kombination.
I Realiteten er Erslevs Kritik overordentlig skarp. Han
efter-gaar en Række Fortolkninger og Hypoteser, hvormed A. D.
Jørgensen underbyggede den ældre danske Paastand, og de falder alle
for hans Angreb. Typisk er „Landdagsteoriens" Skæbne. For at
komme ud over den for den danske Paastand saa store
Vanskelighed, at hele Slesvigs Indlemmelse intetsteds i Akterne udtrykkelig
udtales, fremhævede A. D. Jørgensen stærkere end nogen tidligere,
at Ridderskabet havde svoret paa hele Hertugdømmets Vegne, og
at dets Sammenkaldelse til Edsaflæggelse paa Gottorp betød
Indkaldelsen af en Landdag. Punkt for Punkt gør Erslev det af med
denne Teori, og man forbavses over, hvor blindt og ensidig A. D.
Jørgensen har behandlet baade de færdige Akter og Koncepterne,
og hvor uforsigtig han har opstillet Bevisrækker, hvori ikke et
eneste Led kan staa for en nærmere Prøvelse.
Men som med Landdagsteorien saaledes helt igennem; ingen
tidligere Kritik har som denne, hvor respektfuldt end Erslev sænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
